København holder 850 års fødselsdag: Derfor er det helt forkert

Lørdag fejrer København sig selv og sin egen eksistens. Men byen har ikke styr på sin egen alder

I 1967 blev Københavns jubilæum fejret med kaffe og kage. Men også dengang var det måske i virkeligheden et falsk jubilæum. Arkivfoto: /ritzau/Peer Pedersen
I 1967 blev Københavns jubilæum fejret med kaffe og kage. Men også dengang var det måske i virkeligheden et falsk jubilæum. Arkivfoto: /ritzau/Peer Pedersen

For 50 år siden var Strøget fyldt op med 'verdens længste kaffebord', da man markerede Københavns 800 års fødselsdag med kaffe og kage til byens borgere.

Også i år er der lagt op til fest, i anledning af at det nu er 850 år siden, at biskop Absalon menes at have grundlagt det, der sidenhen skulle blive København.

Men at sige, at København præcis i år er 850 år, er at pynte lidt på historien. Der er nemlig bred enighed om, at byen er endnu ældre.

- København er ikke 850 gammel i dag. Det er det korte svar. Men hvis man som by gerne vil holde en fødselsdag, og man ikke har nogen dato at hænge hatten på, så som et byprivilegium eller at kongen tog det første spadestik, så bliver man nødt til at finde på en dato, siger Jes Fabricius Møller, der er lektor på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, til Ekstra Bladet.

Etableret bysamfund
Datoen for Københavns grundlæggelse er baseret på fortællingen om, at Valdemar den Store skulle belønne Absalon i forlængelse af, at han havde sikret sig magten over Danmark. Her belønnede han dels Absalon ved at gøre ham til biskop af Roskilde, og dels ved at give ham flere byer og landområder - heriblandt det der i dag er København.

Absalon startede siden ifølge Saxo etableringen af et fæstningsværk i København i 1167, og det er derfor dette år, man betragter som grundlæggelsen af byen København.

Alt tyder dog på, at der var en by et godt stykke tid før.

- Det er svært at sige, præcis hvornår København er blevet grundlagt, men vi har fundet to kristne kirkegårde, som i hvert fald stammer fra 1000-tallet, og det er jo i hvert fald 100 år før Absalon kommer til. Og hvis man har etablerede kirker med kirkegårde og begravelser, så har man selvfølgelig også et etableret bysamfund, siger Jane Jark Jensen, der er arkæolog og museumsinspektør ved Københavns Museum, til Ekstra Bladet.

Den nuværende Rådhuspladsen, som man formoder også havde bebyggelse i 1000-1100-tallet. Grafik: Københavns Museum
Den nuværende Rådhuspladsen, som man formoder også havde bebyggelse i 1000-1100-tallet. Grafik: Københavns Museum
 

Ikke forventet
Foruden fundet af kirkegårde, fandt arkæologer i forbindelse med metroudgravningen på Rådhuspladsen i 2011 til deres store overraskelse bebyggelses-spor fra omkring slutningen af 1000-tallet.

- Det er noget, vi slet ikke har fundet i København før. I de sidste 10-20 år har vi haft lidt sporadiske dateringer rundt omkring i byen, der har fortalt os, at vi nok kunne finde levn fra 1000-1100-tallet, men vi manglede at finde huse og begravelser, der kunne slå det fast, men det er det, vi har fundet nu. Så nu kan vi sige, at vi ved, der var en by, før Absalon kom til, siger hun.

- Så fra Københavns Museums side synes I måske, det er forkert at fejre Københavns 850 års fødselsdag?

- Nej, egentlig ikke. Golden Days (arrangørerne bag Københavns 850 års fødselsdag, red.) holder det jo med deres baggrund for festivalen. Og man kan jo også godt fejre denne her 850 års propaganda, som det jo nok nærmest har været. Det er jo også Absalon selv, der bestiller en historie hos Saxo. Så man kan sige, det bliver fortællingen om, at København er Absalons by, og det er jo også historie i sig selv, siger Jane Jark Jensen.

Hun anerkender da også den betydning Absalon har for Københavns udvikling.

- Selvfølgelig har der været en by, inden han kom til, men der sker jo først en rigtig stor udvikling, efter Absalon er kommet til. Der kommer flere kirker, en befæstning og så videre, siger hun.

Måske andre før Absalons borg
Absalons borg blev bygget der, hvor Christiansborg ligger i dag. Arkæologer og historikere mistænker, at borgen endda kan være fra før Absalons tid, da byggematerialerne var anderledes end dem, Absalon havde set på sine rejser i Europa, men det har ikke været muligt at fastslå, da det er omkring 100 år siden man lavede de seneste udgravninger.

- Det ville helt sikkert være et drømmescenarium, at vi en dag fik lov til at rykke ind med nogle arkæologer, så vi med vores nutidige metoder fik undersøgt den borg rigtigt, siger Jane Jark Jensen.

Sådan så det ud i 1967, da der blev brygget 80.000 kopper kaffe og bagt 70.000 rådhuspandekager i forbindelse med Københavns 800 års fødselsdag. Arkivfoto: /ritzau/Tage Christensen
Sådan så det ud i 1967, da der blev brygget 80.000 kopper kaffe og bagt 70.000 rådhuspandekager i forbindelse med Københavns 800 års fødselsdag. Arkivfoto: /ritzau/Tage Christensen
 

Fejringen af København starter lørdag klokken '1167', hvilket vil sige klokken 12.07, hvor der bliver uddelt 1167 Carlsberg-øl og 1167 københavnerstænger, mens der bliver afholdt kaffebord på Frederiksholms Kanal.

59 kommentarer
Vis kommentarer