Annonce:
Annonce:

København vil inkludere LGBT-personer bedre med ny sprogpolitik

Københavns Kommune vil øve sig i at kommunikere hensynsfuldt til kommunens minoriteter

Et stort regnbueflag sættes op i Rådhushallen på Københavns Rådhus i august 2021. Flaget markerede åbningen af WorldPride og Eurogames. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Et stort regnbueflag sættes op i Rådhushallen på Københavns Rådhus i august 2021. Flaget markerede åbningen af WorldPride og Eurogames. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

De ansatte i Københavns Kommune skal fremover øve sig i at kommunikere mere hensynsfyldt og inkluderende over for kommunens borgere.

Derfor skal kommunens ansatte eksempelvis være mere bevidst om at spørge ind, hvis de er i tvivl om, hvilke pronominer borgeren foretrækker at blive tiltalt og omtalt med.

Det skriver kommunen i en ny sprogvejledning ifølge Berlingske.

HR-chef i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning Nina Alin skriver i et mailsvar til Berlingske, at sprogvejledningen udspringer af, at København er en by for alle.

- Det handler derfor ikke om at gøre bestemte ord eller vendinger forbudte, skriver hun.

I stedet skal vejledningen sikre, at de borgere, som eksempelvis er en del af LGBT+-miljøet, der henvender sig til kommunen, føler sig som en del af fællesskabet.

Annonce:

Sprogvejledningen er sendt til medarbejderne i Københavns Kommune som et led i at anerkende borgerne som dem, de er, skriver avisen.

- Hvis du er i tvivl, så spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt, står der i vejledningen ifølge Berlingske.

Det er en måned siden, at vejledningen blev udsendt og lagt på intranettet. Dermed er den allerede gældende.

Heri kan man også læse, at man som medarbejder i kommunen ikke skal tage for givet, at en familie består af en mor og en far. Medarbejdere skal være opmærksomme på, at de i nogle tilfælde skal bruge ordene 'medforældre' og 'partner'.

Nina Alin skriver i mailsvaret til Berlingske, at kommunen øver sig på at kommunikere hensynsfuldt og inkluderende og på en måde, som skaber plads til alle.

Vejledningen er en del af kommunens samlede LGBT+-politik. Politikken er udarbejdet i samarbejde med Kvinfo og LGBT+ Danmark og blev lanceret i 2019. Dengang var København den første danske by med en sådan politik.

Annonce:

Her blev der lavet regler for, at kommunens blanketter for eksempel skal tage højde for regnbuefamilier. Samtidig blev der sat fokus på, at personalet på byens skoler og institutioner i fremtiden skal være klædt på til at møde børn og unge med LGBT+-spørgsmål.

Også Københavns værtskab for WorldPride i 2021 var en del af den plan. På grund af coronapandemien blev arrangementet sidste år dog med færre deltagere end oprindeligt tænkt.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Vi har et samfund, hvor systemet er blevet vigtigere end borgeren

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: