Københavns Lufthavn igen ramt af strejke

SAS-medarbejdere strejkede for tredje gang i september, skriver TV2. Arbejdsnedlæggelsen skulle være sket som følge af en vikar, der ikke vil melde sig ind i 3F

Medarbejderne i SAS Ground Handling har nedlagt arbejdet for tredje gang på under en uge. Arkivfoto: Jens Dresling
Medarbejderne i SAS Ground Handling har nedlagt arbejdet for tredje gang på under en uge. Arkivfoto: Jens Dresling

Bagagemedarbejdere i Københavns Lufthavn har genoptaget arbejdet efter en arbejdsnedlæggelse, der varede cirka to timer med start klokken 13.20. Det oplyser formanden i 3F Kastrup, Henrik Bay-Clausen.

Efter et møde er medarbejderne blevet pålagt at genoptage arbejdet.

Bagagemedarbejderne i SAS Ground Handling strejkede for tredje gang i september.

Det skete, efter en omstridt medarbejder uden for fagforeningen er mødt på arbejde.

Det skriver TV2.

Medarbejderne i SAS Ground Handling er gået til fagligt møde, bekræfter Københavns Lufthavn over for TV2.

TV2 oplyser videre, at SAS på nuværende tidspunkt har indkaldt administrativt personale til at håndtere passagernes bagage, mens det faglige møde står på. Medarbejderne i SAS Ground Handling står for håndteringen af halvdelen af Københavns Lufthavns bagage.

Mand uden for fagforening
Berlingske kunne tidligere fortælle hvordan en vikar, som nægtede at melde sig ind i 3F, i forrige uge var omdrejningspunktet for en konflikt blandt en gruppe ansatte i Københavns Lufthavn.

56 flyafgange blev aflyst, da medarbejderne SAS Ground Handling i Københavns Lufthavn nedlagde arbejdet torsdag og fredag.

Truet til medlemskab
Ifølge formanden for 3F Kastrup, Henrik Bay-Clausen, skyldtes arbejdsnedlæggelsen, at vikaren havde udvist en 'grænseoverskridende adfærd' ved at filme en række af sine kollegaer uden samtykke.

Men ifølge SAS skyldes den ulovlige strejke, at den pågældende medarbejder, der er ansat i et fire måneder lagt vikariat, nægtede at bøje sig for et krav om at være organiseret samme sted som sine øvrige kollegaer. Medarbejderen er uddannet ingeniør og har endnu ikke ville skifte fra ingeniørernes fagforening IDA til 3F, som kollegerne ønsker.

- Det er en meget principiel og vigtig sag for alle. Der er foreningsfrihed i Danmark, og bagageportøren skal have lov til at gå på arbejde og være medlem af en anden fagforening end 3F.

- Der er et krav til os om, at han skal fjernes, og det vil vi altså ikke gå med til, siger Mariam Skovfoged, kommunikationschef i SAS.

Fanget på lydoptagelse
Konfrontationen mellem manden og to kolleger er blevet optaget. Efter offentliggørelsen af lydoptagelsen har den ene af de to kolleger, som kan høres på klippet, fået frataget sine tillidsposter i 3F.

Lydoptagelsen kan høres på Berlingske.

330 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere