Køkaos koster vognmand over en million kroner om året

Vestfynsk køkaos koster vognmand kassen. Informationsmøde onsdag aften om det tredje spor er første håndgribelige bevis på, at regeringen agter at holde, hvad den lovede sidste år

Vogmand Birger Bielsen bruger over en million kroner årligt på at holde i kø. Video: TV2/FYN.

I september 2017 kom en nyhed, som fik de fleste fynboer til at klappe i hænderne.

Regeringen valgte at sætte udvidelsen af Fynske Motorvej på Finansloven. Med et budget på 2,4 milliarder kroner var det tredje spor hen over vestfyn en realitet.

Siden er løftet dog næsten gået i glemmebogen. Men kun i offentligheden. I kulissen har der været travlt.

- Vi har brugt tiden på besigtigelser, ekspropriationer, myndighedsbehandling, trafiktællinger og genbesøg, fortæller Robin Højen Madsen, den ene af motorvejsbyggeriets to projektledere. 

Og onsdag aften afholder de to projektledere så det første håndgribelige bevis på, at et det tredje motorvejsspor ikke bare er tal i en finanslov, men et løfte om bedre fremkommelighed på tværs af Fyn.

Det gør de ved et informationsmøde om det store anlægsprojekt. Mødet bliver afholdt i Vissenbjerg Idræts- & Kulturcenter og alle er velkomne. 

Sætter over en million til om året
En af dem, der i særdeleshed sætter ser frem til det ekstra motorvejsspor, er Birger Nielsen. Han ejer en 130 mand stor vognmandsforretning i Ejby.

- Der går ikke en eneste dag, hvor vi kan sige, at vi ikke har en forsinkelse på grund af motorvejssituationen, siger Birger Nielsen.

Og det koster faktisk vognmanden en formue. Han har regnet ud, at kø og forsinkelser på Vestfyn hver dag koster virksomheden 4.000 kroner i tabte lønkroner. 

- Det er lønkroner, der bare bliver brændt af på at holde stille på motorvejen. 

Med 45 lastbiler på vejene hver dag, giver det virksomheden en årlig ekstraudgift på 1,4 millioner kroner.

- Og så kommer alle følgevirkningerne oveni. Mine folk, der ikke kan nå hjem og hente deres børn i børnehave, og kunder, der ikke får deres varer til tiden. Det har store omkostninger, siger Birger Nielsen.

Første stræk færdigt i 2020
Den fulde motorvejsudvidelse fra Nørre Aaby til Odense V skal stå færdig i efteråret 2022.

Men Birger Nielsen på Vestfyn kan forhåbentlig allerede i efteråret 2020 se ende på en del af sine kvaler. For udvidelsen sker nemlig i to etaper.

Den første etape er strækningen mellem Odense V og Aarup. Den skal stå færdig i 2020. I begyndelsen af 2021 begynder anlægsarbejdet på strækningen Aarup-Nørre Aaby, og den skal altså efter planen stå klar i 2022. 

- Der bliver to store udfordringer undervejs. Den ene er, at vi skal bygge en ny bro ved Spedsbjergvej (Ved Blommenslyst, red). Og så bliver trafikafviklingen, mens vi bygger, en kæmpe udfordring. Der kører mellem 60.000 og 70.000 biler på strækningen i døgnet. Det betyder, at vi skal forsøge at fylde mindst muligt, og det kan godt være en udfordring, fortæller Robin Højen Madsen.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen