Kønsskifteoperationer gik galt: Simons penis gik i stykker

Simon Gjerløv har gennemgået 20 kønsskifteoperationer og er alligevel ikke færdigbehandlet - han kalder forholdene på Rigshospitalet uforsvarlige

Simon Gjerløv venter stadig på at blive færdigopereret.
Følg Samfund

Har du haft en dårlig oplevelse med kønsskifte i Danmark? Kontakt journalisterne her

En erektionsprotese, der sprængte sig ud gennem penishovedet, kronisk rejsning i syv måneder, tre par forskellige testikel-implantater samt permanente nyrerskader. Det er blot enkelte nedslag i Simon Gjerløvs over ti år lange behandlingsforløb.

Han har skiftet køn fra kvinde til mand, men er efter 20 kønsskifteoperationer stadig ikke færdigbehandlet.

- Det er, fordi jeg har fået lavet det her i Danmark, at jeg har skullet under kniven så mange gange, fortæller psykolog og transmand Simon Gjerløv på 54 år.

Tidligere blev såkaldte falloplastikoperationer - altså konstruktion af en penis - foretaget i udlandet, men i 2017 besluttede Sundhedsstyrelsen at hjemtage behandlingen til plastikkirurgisk afdeling på Rigshospitalet. En beslutning, som Simon Gjerløv og andre transkønnede er stærkt utilfredse med.

- Jeg synes ikke, det er forsvarligt. Operationerne i Danmark lever slet ikke op til internationale standarder, og Rigshospitalet er ikke i stand til at lave dem ordentligt, siger han og bruger sig selv om eksempel:

- Jeg er flere gange vågnet op efter en operation, hvor der er lavet deciderede fejl. 

Ekstra Bladet har gennemgået Simon Gjerløvs journaler, billeder og anden dokumentation. Af de 20 kønsskifteoprationer, han har været igennem, kan 15 af dem kategoriseres som hele eller delvise reoperationer grundet fejl og komplikationer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Simon Gjerløv lider i dag af en belastningsreaktion - som minder om PTSD - på grund af de mange operationer, der er gået galt. Foto: Tariq Mikkel Khan
Simon Gjerløv lider i dag af en belastningsreaktion - som minder om PTSD - på grund af de mange operationer, der er gået galt. Foto: Tariq Mikkel Khan

Verdensorganisation: Bekymrede
Simon Gjerløv takkede selv ja til behandling i Danmark, inden operationerne blev hjemtaget. Han fortæller, at han blev lovet mindre ventetid og samme kvalitet.

- Der er tit nogle, der spørger: Har du fortrudt? Og hvad er det, jeg kan fortryde? Hvilken som helst mand, der har mistet sin penis eller er født uden, vil jo få det lavet.

- Men det er klart, at jeg fortryder - meget - at jeg sagde ja til at blive opereret i Danmark, hvor de ikke kan gøre det ordentligt. Men man må forstå, at det er rigtig svært at få tilladelse til at få en kønsskifteoperation - for ikke at sige umuligt. Så når man endelig får muligheden, så siger man ja, siger Simon Gjerløv. 

Ekstra Bladet har talt en med række danske transkønnede, der alle kritiserer Rigshospitalets arbejde. Og de er ikke alene med deres kritik. Verdensorganisationen WPATH, der arbejder for bedre forhold for transkønnede i sundhedssektoren, og som består af fagfolk i form af læger, psykologer og forskere, udtrykker bekymring.

'Jeg er, som en ud af flere folk i WPATH's bestyrelse og etiske komité, utrolig urolig over situationen i Danmark,' skriver Jamison Green fra organisationen til Ekstra Bladet.

Han forklarer yderligere, at WPATH og en af deres læger flere gange har forsøgt at komme i kontakt med den danske klinikchef, der står for operationerne, samt Sundhedsstyrelsen. Men uden 'meningsfuld respons'.

'Lige nu venter vi stadig på svar fra Sundhedsstyrelsen og overvejer andre måder, hvorpå vi kan adressere problemet. En af mulighederne er gennem medierne. En anden er at få menneskerettighedsadvokater i EU til at interessere sig for at undersøge forholdene,' skriver han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Simon Gjerløv er langtfra tilfreds med det nuværende resultat af operationerne. Han beskriver blandt andet , at hans intimliv er ikkeeksisterende efter de mange komplikationer. Foto: Tariq Mikkel Khan
Simon Gjerløv er langtfra tilfreds med det nuværende resultat af operationerne. Han beskriver blandt andet , at hans intimliv er ikkeeksisterende efter de mange komplikationer. Foto: Tariq Mikkel Khan

Intet intimliv og ødelagt glans 
Selv om Sundhedsministeriets vejledning slår fast, at transkønnede skal behandles på lige fod med andre - for eksempel i form af høj kvalitet i behandlinger og kort ventetid - så er faktum, at transkønnede ikke har de samme rettigheder som mange andre patienter.

For eksempel er frit sygehusvalg og behandlingsgarantien sat ud af spil.

- Det er jo urimeligt, at jeg skal stå her på tiende operationsår, og at jeg skal vente i uvished i næsten to år på at få min 21. operation. Det er da ikke i orden? Mit liv bliver sat i limbo år efter år, fordi jeg ikke ved, hvornår jeg bliver færdig, fortæller Simon Gjerløv.

For at sammenligne hans forløb har Ekstra Bladet talt med Emil Ottesen på 39 år, som er en af de sidste, der fik foretaget en falloplastikoperation i Belgien, hvor transkønnede patienter blev sendt til, før Danmark hjemtog operationerne i 2017.

- Når man sammenligner mit og Simons forløb, er det helt tydeligt, at Danmark ikke har kompetencerne, erfaringen og ekspertisen. De har slet ikke det samme faglige setup, og de kan ikke håndtere komplikationerne, og det er det, der går galt, fortæller Emil Ottesen til Ekstra Bladet.

Mens Simon Gjerløv, der endnu ikke er færdigbehandlet, har gennemgået 20 operationer på ti år, har Emil Ottesen et næsten færdigt resultat efter fire operationer.

Grundet corona er Emil Ottesens femte og sidste operation blevet udskudt, men når den er overstået, vil han kunne bruge sin falloplastik, som enhver anden mand. Han vil kunne få rejsning og kan allerede nu stå op og tisse. Simon Gjerløv derimod står tilbage uden en erektionsprotese, hvilket betyder, at han ikke kan få rejsning, ligesom arvæv har ødelagt en stor del af hans glans og urinrør, så det er umuligt at stå op og tisse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Emil Ottesen er lettet over at have fået sin operation i udlandet. Han er dog så forarget over de danske operationer, som transkønnede i dag er efterladt med, at han har klaget over forholdene til en lang række politikere. Foto: Emil Agerskov
Emil Ottesen er lettet over at have fået sin operation i udlandet. Han er dog så forarget over de danske operationer, som transkønnede i dag er efterladt med, at han har klaget over forholdene til en lang række politikere. Foto: Emil Agerskov

Sådan foregår en 'penisoperation'

Et kønsskifte er en lang og omfattende proces.

Personer, der ønsker behandling for transkønnethed, skal først henvises fra egen læge til enten Sexologisk Klinik eller et af landets tre Centre for Kønsidentitet.

Sexologisk Klinik eller Center for Kønsindentitet laver herefter en lang udredning - blandt andet en psykologisk - som kan tage flere år, og som kortlægger behovet for og ønsker til behandling.

Godkendes en transkønnet person til behandling, skal vedkommende først igennem hormonbehandling og eventuelt brystkirurgi, hvilket ligeledes kan tage flere år.

Først herefter er det muligt at søge om at blive godkendt til nedre kirurgi - altså konstruktion af vagina eller penis gennem operation.

Godkender Sexologisk Klinik eller Center for Kønsindentitet et operativt kønsskifte, skal de sende en indstilling til Sundhedsstyrelsen, som også skal give deres tilladelse, før en endelig kønsskifteoperationen kan gennemføres.

Transmænd som Simon Gjerløv og Emil Ottesen, kan i første omgang kun blive godkendt til en hysterektomi, som er fjernelse af de indre kønsorganer som for eksempel livmoderen, hvorefter de atter skal igennem en årelang ansøgnings- og udredningsproces for eventuelt at kunne få konstrueret en penis.

Først herefter starter det omfattende operationsforløb.

Der konstrueres en penis ud af en stor hudtransplantation fra armen, som fæstnes over klitoris. Senere kan der indopereres en protese, som gør det muligt at få rejsning, ligesom man kan lave en urinrørsforlængelse, så man kan stå op og tisse med falloplastikken. Derudover kan lægerne via operation indsætte testikelproteser og foretage andre kosmetiske indgreb - for eksempel omkring glans - som har til hensigt at gøre den konstruerede penis mere naturtro.

En penis konstrueres ud af en stor hudtransplantation fra armen. Her ses arret efter Emil Ottesens operation i Belgien. Foto: Emil Agerskov
En penis konstrueres ud af en stor hudtransplantation fra armen. Her ses arret efter Emil Ottesens operation i Belgien. Foto: Emil Agerskov

Rigshospitalet: - Det gør os ondt
Rigshospitalet oplyser, at de siden 2017 har udført fire falloplastikoperationer. Ekstra Bladet har derfor spurgt, hvordan antallet af operationer hænger sammen med, at et højt specialiserede indgreb som falloplastik - ifølge retningslinjerne - kræver et bestemt flow af patienter for at kunne sikre kvalitet og erfaring.

'Det er rigtigt, at vi - opgjort på netop denne type operation – ikke har lavet ret mange. Ved falloplastikker anvender vi imidlertid nogle operationsteknikker, som vi har stor rutine i, fordi teknikkerne også bruges ved andre typer operationer. Derfor mener vi, at det er fagligt fuldt forsvarligt,' svarer de i en mail.

Ekstra Bladet har desuden forelagt Rigshospitalet Simon Gjerløvs operationshistorik samt kritikken fra en række danske transkønnede. Hertil skriver de:

'Det gør os ondt, at Simon har haft så mange komplikationer og smertefulde oplevelser. Desværre er det ikke ukendt, at denne type operationer kan medføre komplikationer som dem, der beskrives af Ekstra Bladet.'

'Vi mener, at Rigshospitalet besidder de nødvendige kompetencer til at udføre falloplastiske operationer. Vi var derfor klar, da Sundhedsstyrelsen i 2017 besluttede at hjemtage operationerne til Danmark,' skriver de.

Simon Gjerløv har i mange år frygtet at klage over behandlingen. Den læge og klinikchef, der har opereret ham, er nemlig den eneste, der kan færdigbehandle ham, henvise ham til behandling i udlandet samt bestemme, hvornår og hvordan komplikationer og fejl skal opereres. Nu er han dog så frustreret over forløbet, at han har valgt at stå frem med sin historie.

Mere fra Ekstra Bladet+

Lad os hermed rose de radikale

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind