Togene på Kystlinjen og mellem København H og Københavns Lufthavn kører mandag morgen uregelmæssigt, efter at en køreledning er faldet ned natten til mandag.
Det oplyser DSB.
Helt konkret betyder det, at på på Kystbanen kun kører tog hvert 20. minut, og de stopper ved alle stationer på nær Humlebæk og Espergærde, hvilket betyder, at der er færre tog og man må forvente forlænget rejsetid.
Og skal man fra Humlebæk eller Espergærde, er man nødt til at køre med togbus til Nivå eller Snekkersten, da DSB på grund af den nedfaldne køreledning ikke kan betjente de to stationer.
For togene mellem Hovedbanegården og Københavns Lufthavn betyder den nedfaldne køreledning, at der mellem klokken 8 og 11.30 kun kører tog hvert 20. minut mod lufthavnen, mens det samme er gældende i den modsatte retning mellem 6.00 og 6.50 samt mellem 9.00 og 9.30.
Ifølge DSB forventer Banedanmark at have udbedret fejlen omkring klokken 10.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.