Køreledning revet ned: Togbusser indsat

En køreledning er blevet revet ned på Ringsted Station, hvilket betyder store udfordringer for togtrafikken

En køreledning er onsdag formiddag blevet revet ned på Ringsted Station.

Det oplyser Banedanmark på Twitter.

Den nedrevne ledning betyder, at der er færre spor til rådighed gennem Ringsted. Intercitytog kører ifølge Banedanmark nogenlunde punktligt, men for andre tog betyder det store problemer.

Således meddeler DSB, at der kun kører ét regionaltog i timen mellem Østerport og Ringsted/Slagelse, mens der ikke kører tog til og fra Nykøbing Falster.

I stedet er der indsat togbusser mellem Ringsted og Nykøbing Falster/Rødby Færge.

Ifølge Banedanmark er den foreløbige prognose, at problemet er løst omkring klokken 14.30.

Rejseplanen vil blive opdateret med ændringerne.

Ekstra Bladet følger sagen...

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere