Kogt levende og kastet ud fra 4. sal: Sådan overlevede mirakelhunden Tuffy

Som hvalp blev Tuffy brutalt afstraffet af sin ejer og var tæt på at dø. Se hvordan han overlevede herunder

Få historien om mirakelhunden Tuffy her. (Animals Asia)

At hunde elsker at tygge i sko og andre ting er ingen hemmelighed, og de fleste hundeejere tilgiver uden videre deres firbenede venner for det, selvom det selvfølgelig kan være irriterende at ens ting bliver ødelagt. Hunden gør det jo ikke med vilje, trods alt.

Sådan tænkte en kinesisk nu tidligere hundeejer dog ikke, da hans seks uger gamle hvalp Tuffy tyggede hans mobiltelefon i stykker. Manden reagerede i stedet ved at hælde en gryde kogende vand udover Tuffy og derefter kaste hvalpen ud fra fjerde sal. 

Tuffy overlevede mirakuløst den voldsomme mishandling, men ville formentlig have endt med at dø på gaden, hvis det ikke havde været for 30-årige Yingying Yan, som fandt Tuffy og ikke tøvede med at hjælpe.

Yingying Yan tog straks Tuffy med til en lokal dyrlæge, hvis behandling reddede Tuffys liv. Dyrlægen havde dog ikke meget forstand på at behandle Tuffys omfattende skader, og efter 14 dage havde han stadig tydelige, voldsomme smerter.

Dyrlæge: Det værste jeg har set
På nettet læste Yan Yingying om dyrerettighedsgruppen Animals Asia, som først og fremmest bekæmper handlen med bjørnegalde. Gruppen ville dog også gerne hjælpe Tuffy.

- Som dyrlæge ser man tilfælde af dyrplageri og forsømmelse. Det er ikke noget man kan vænne sig til, men efter et stykke tid bliver man hærdet. Man lærer at lægge følelserne til side og fokusere på hvad der skal gøres for at hjælpe, fortæller dyrlæge i Animals Asia Emily Drayton.

- Men da jeg så Tuffy, blev alt det glemt. Jeg var chokeret og blev dårlig. Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage. Aldrig har jeg set et dyr i så meget smerte.

(artiklen fortsætter under billedet)

Sådan så Tuffy ud før Animals Asias dyrlæger hjalp ham.
Sådan så Tuffy ud før Animals Asias dyrlæger hjalp ham.
 

Dyrlægerne hos Animals Asia var længe i tvivl om det var for sent at redde Tuffy. Efter lange diskussioner blev de dog enige om, at han fortjente en chance.

Derfor blev det store behandlingsprogram sat i værk for Tuffy, som blandt andet inkluderede hudtransplantationer og poteoperationer.

Over de næste måneder fik Tuffy det langsomt bedre og bedre, og han er i dag en glad og legesyg hund som han burde være, selvom der altid vil være spor efter den grusomme mishandling.

Blandt andet har Tuffy mange store skaldede pletter rundt omkring på kroppen, som betyder at han fryser når det bliver vinter.

Derfor har hans redningskvinde og nye ejer, Yingying Yan, nu investeret i en hel garderobe af forskellige hundefrakker, så Tuffy altid har noget varmt og moderigtigt at tage på.

Få historien om Tuffys mirakuløse overlevelse over artiklen.

Vanrøgt og dyrplageri finder også sted i Danmark. I maj måned fjernede falck-reddere 91 vanrøgtede hunde fra en gård i Næstved. Hør falck-redder Niels Christoffersen fortælle om aktionen her. Samfund - 6. maj. 2015 - kl. 17:49 Niels hentede hundene: Vi gik i lort til anklerne

Se de vanrøgtede hunde her.
(Foto: Roskilde Internat) 112 - 5. maj. 2015 - kl. 11:16 Dyrenes Beskyttelse: 90 vanrøgtede hunde fjernet

73 kommentarer
Vis kommentarer