Kok sagsøger Michelin Guide: Den var gal med osten

Den franske chefkok Marc Veyrat er rasende over, at han fik fjernet en stjerne fra sin trestjernede restaurant 

Sådan så chefkokken Marc Veyrat ud, da han fik sin tredje Michelin-stjerne til sin restaurant i 2018. Nu er han sur, fordi den er blevet fjernet fra restauranten. (Foto: Ritzau Scanpix)
Sådan så chefkokken Marc Veyrat ud, da han fik sin tredje Michelin-stjerne til sin restaurant i 2018. Nu er han sur, fordi den er blevet fjernet fra restauranten. (Foto: Ritzau Scanpix)

At blive frataget en Michelin-stjerne kan være en katastrofe for en kok. Derfor var den franske kok og restauratør Marc Veyrat forståeligt nok meget skuffet, da Michelin Guide fratog hans restaurant 'La Maison des Bois' en af sine tre stjerner tidligere i år.

Men den kendte franske kok har besluttet sig for at kæmpe imod beslutningen, og han har nu sagsøgt Michelin Guide. Han hævder nemlig, at degraderingen fra tre til to stjerner skyldes, at Michelin Guide tog fejl med henblik på en af hans madretter.

Veyrat sagsøger den gastronomiske mad-bibel med den påstand, at inspektørerne fra Michelin Guide forkludrede deres evaluering af hans restaurant.

Det skriver flere medier heriblandt CNN.

Glæden var gigantisk i 2018, da Marc Veyrat fik sin tredje Michelin-stjerne. (Foto: Ritzau Scanpix)
Glæden var gigantisk i 2018, da Marc Veyrat fik sin tredje Michelin-stjerne. (Foto: Ritzau Scanpix)
 

'Jeg er blevet vanæret. Jeg så hele mit hold i tårer, forklarer Veyrat til France Inter Radio ifølge AFP.

Veyrat forklarede, at inspektørerne fejlagtigt havde påstået, at han havde tilført cheddar-ost til en soufflé i stedet for at bruge lokale ingredienser.

'Jeg tilførte safran til soufflé-retten. Men herren fra Michelin Guide troede, at der var tilført cheddar-ost, fordi retten havde en gul farve', forklarer Veyrat og tilføjer:

'Det er helt tosset'.

Veyrats advokat Emmanuel Rayanas har forklaret nyhedsbureauet AFP, at kokken vil have retten til at tvinge Michelin til at udlevere dokumenter for at finde frem til den eksakte grund til, at restauranten fik frataget en stjerne i januar måned i år.

Ifølge Ravanas er der et retsmøde i sagen den 29. november, der skal finde sted i Nanterre i det vestlige Paris.

Michelin Guide har også udtalt sig i sagen:

'Vi forstår selvfølgelig skuffelsen fra Veyrat, hvis talent ingen stiller spørgsmålstegn ved. Vi vil undersøge hans forespørgsel meget nøje og svare ham'.

Chefkokken Veyrat har i øvrigt bedt Michelin om at fjerne hans restaurant fra deres verdensberømte guide på grund af inspektørernes inkompetence.

1 af 2 Glæden var gigantisk i 2018, da Marc Veyrat fik sin tredje Michelin-stjerne. (Foto: Ritzau Scanpix)
2 af 2 Sådan så chefkokken Marc Veyrat ud, da han fik sin tredje Michelin-stjerne til sin restaurant i 2018. Nu er han sur, fordi den er blevet fjernet fra restauranten. (Foto: Ritzau Scanpix)
11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere