En 46-årig kok, Mahtub Chowdhury fra Swindon i England, har erkendt sig skyldig i hele ti brud på den britiske hygiejne-lovgivning.
I retten er det kommet frem, hvordan repræsentanter fra den engelske variant af Fødevarestyrelsen blev mødt af ’meget lave hygiejne-standarder’, da de besøgte og undersøgte Mahtub Chowdhurys indiske takeaway-køkken, som han havde lejet af den lokale Nine Elms Pub. Det skriver blandt andre Daily Mail.

Blandt andet fandt inspektørerne en meget beskidt flaske i køkkenet, som ved nærmere eftersyn viste sig at være smurt ind i afføring. Kokken har forklaret, at han har fyldt flasken med vand fra køkkenet for at kunne tørre sig bagi med det efter toiletbesøg. 'Af kulturelle årsager’ ønsker han ifølge ham selv ikke at anvende toiletpapir.
Den samme kok fik sidste år en bøde på 5000 britiske pund – svarende til næsten 50.000 kroner – for lignende forhold.
Mahtub Chowdhury, som ikke længere arbejder i det indiske takeaway-køkken, har endnu ikke fået sin dom for de forhold, han har kendt sig skyldig i.
For kort tid siden mistede en dansk Burger King-restaurant deres elite-smiley, da Fødevarestyrelsen måtte beslaglægge 300 kilo kød af tvivlsom oprindelse.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.