Koks i e-boks: Lykkeligt ægtepar modtog skilsmissepapirer

I et kort øjeblik troede 32-årige Stefan, at hans kone ville skilles, da han modtog skilsmissepapirer på e-boks. Men brevet var slet ikke til ham

Har du også modtaget forkert post, eller har du oplevet andre problemer med digital post? Tip os på SMS 1224 (alm. SMS-takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

En fejl i e-boks var skyld i, at Stefan troede, at hans kone ville skilles.

- Der tikker en ind på min mobil tidlig lørdag morgen, starter hans fortælling til Ekstra Bladet. 

I sms'en står der, at han har modtaget post fra det offentlige i sin e-boks. I det han undrer sig over, hvilken form for post han har modtaget, rejser han sig fra sin kone i sengen og går ind til computeren i stuen.

Fuck mand
Da Stefan får åbnet for sin e-boks, er de første ord der rammer ham 'Skilsmissebevilling' og i samme øjeblik løber det ham koldt ned ad ryggen.

- Jeg tænkte bare: Fuck mand, det har hun ikke sagt noget om, siger han.

Han fortæller, at han nærmest var i chok, da han modtog brevet.

- Jeg begyndte at tænke over, om vi havde været uvenner, eller om jeg havde gjort noget, siger han. 

Ville ikke skilles
En masse tanker når at gå gennem hovedet på Stefan, mens han er på vej tilbage til soveværelset for at konfrontere sin kone med skilsmissen.

- Jeg når at tænke på børnene og på økonomi. Jeg kan ikke rigtigt forstå det, siger han.

Men Stefans kone har ingen ide om, hvilken skilsmisse han taler om.

- Til at starte med griner hun bare af mig og spørger, hvad jeg mener, siger han.

Da han så forklarer, at han har modtaget en skilsmissebevilling med e-boks fortæller hun ham, at det kender hun altså ikke noget til.

- Så måtte jeg tilbage og læse brevet en gang til. 

Fejl i e-boks
Da Stefan kommer tilbage til computeren går det op for ham, at brevet slet ikke er til ham. Det er tværtimod til en anden mand, som hedder nøjagtig det samme som ham. Og i det øjeblik er det en helt anden følelse, som dukker op i Stefans.

- Jeg tænkte over, hvor mange andre, der måske har modtaget mine oplysninger. Når man har så følsomme oplysninger som navn, adresse og personnummer er det jo let at udnytte, siger han.

- Det er virkelig frygteligt, at det kan lade sig gøre, siger han.

Ekstra Bladet oplyser ikke Stefans fulde identitet af hensyn til den person, som har fået videresendt sine personfølsomme oplysninger af Statsforvaltningen. Ekstra Bladet er bekendt med Stefans fulde identitet.

99 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere