Koldeste april-morgen i 18 år

Temperaturen her til morgen har været helt nede på minus 6,1 grader i den midtjyske by Isenvad. Det er den koldeste morgentemperatur målt på dette tidspunkt af året i 18 år

DMI har her til morgen målt lokale temperaturer på ned til minus 6,1 grader. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
DMI har her til morgen målt lokale temperaturer på ned til minus 6,1 grader. Foto: Jens Dresling/POLFOTO

Hvis du har skuttet dig lidt ekstra på vej på arbejde her til morgen, har du mærket helt rigtigt. Der er nemlig lokalt målt temperaturer helt ned til minus 6,1 grader, hvilket er den koldeste temperatur målt på en april-morgen siden 14. april 2001. Det skriver TV2 Vejret.

Ifølge DMI mærker vi de kolde temperaturer som følge af den kolde luft, der strømmer ind fra Sverige. Faktisk vil vi mærke, at temperaturen falder i løbet af det næste døgn, og det kan resultere i lokale, lette slud- og snebyger natten til torsdag.

DMI gør opmærksom på, at risikoen for den hvide nedbør ikke er landsdækkende. Der vil være størst sandsynlighed for slud og sne på Bornholm og omkring Thy og Vendsyssel.

- De laveste temperaturer vil vi opleve i løbet af det kommende døgn. Frem mod weekenden vil vejret vende, og det vil blive varmere igen, siger DMI til Ekstra Bladet.

Vil du også kende vejret en måned frem, så se med her. Producer: Martin Lorentsen

76 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere