Annonce:
Annonce:

Kollektiv opsigelse: Det kan der ske med 'oprørerne'

i 1995 blev 130 sygeplejersker beordret at trække deres opsigelser tilbage. Nu kan en ny sag om kollektive opsigelser havne på Arbejdsrettens bord

National Arbejdsnedlæggelse har opfordret sygeplejersker og andet sundhedspersonale til at sige op i november i kampen om bedre løn- og arbejdsvilkår. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
National Arbejdsnedlæggelse har opfordret sygeplejersker og andet sundhedspersonale til at sige op i november i kampen om bedre løn- og arbejdsvilkår. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Tirsdag kan byde på masse-opsigelser af sygeplejersker på landets hospitaler.

Her udløber en frist for at sige op inden 1. december fra Styregruppen for National Arbejdsnedlæggelse med sygeplejerske Luca Pristed i spidsen nemlig. 

Regionerne kunne mandag ikke give et bud på, hvor mange opsigelser, de allerede har modtaget, men tirsdag sagde Luca Pristed eksempelvis sit job op på Rigshospitalet.

Følger hundredvis af hans kollegaer trop, vil sagen formentlig ende i Arbejdsretten, vurderer arbejdsmarkedsforsker.

Flere udfald
Hvis sygeplejersker i et større antal opsiger deres stillinger, kan det blive opfattet som et ulovligt kampskridt, forklarer arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen:

Annonce:

- Det er ligegyldigt, om det er 1000, 300 eller 150, som siger op. Det er klart, at det bryder med de spilleregler, som der er på arbejdsmarkedet. Derfor kan det tages i retslig behandling. Der er så flere mulige udfald her. Det er ikke nok at idømme dem en bod, for det har de allerede gjort. Så kan Arbejdsretten sige, at det ikke er et lovligt skridt, og derved beordre dem tilbage på arbejde.

- Det andet, der kan ske, er, at arbejdsgiveren tager fat i 'oprørerne' og forsøger at finde en anden løsning.

Derfor er personalet presset

Landets sygehuse er pressede. Der er for få sygeplejersker, personalet er udmattet og overarbejde skal afvikles.

Et notat fra Sundhedsstyrelsen 5. november viser, hvor underdrejet sundhedsvæsnet er og hvorfor:

- Generelt har alle kliniske personalegrupper på sygehusene været udsat for et ekstraordinært højt arbejdspres siden epidemiens start, som har ført til en udtrætning.

- Forud for COVID-19 var en del vakancer og mangel på specialuddannede sygeplejersker på operations-, anæstesi- og intensivsygeplejersker på mange sygehuse, og denne mangel er betydeligt forværret siden sommer.

- Disse forhold har betydet, at der er en faldende robusthed i sygehusvæsenet som udtrykt ved f.eks. antallet af disponible senge, operationslejer og intensivpladser på sygehusene

- Samt at pukkelafviklingen mange steder ikke kan opretholdes, og at antallet af udskudte undersøgelser og behandlinger vokser i flere regioner.

- Belastningen i sygehusvæsenet skyldes således også reduceret sengekapacitet grundet ferieafvikling, nedsat fleksibilitet og vakante stillinger i plejegruppen.

- Som følge af den aktuelle generelle belastning på sygehusene og den nedsatte kapacitet, har der i et stykke tid i alle regioner været en nedsat kapacitet i forhold til planlagte operationer, med reduktion på omkring 20 pct. ift. normalaktivitet før COVID-19.

Notat Sundhedsstyrelsen 5. november 2021

Slår igen
Sidstnævnte er blandt andet på bordet i Region Sjælland, hvor forretningsudvalget i regionen netop er blevet enig om at afsætte 30 millioner kroner til lønforbedringer af plejepersonale på sygehusene.

Men truslen med kollektive opsigelser vidner om, hvor desperate en stor gruppe af landets sygeplejersker er for at råbe politikerne op om deres utilfredshed med løn- og arbejdsforholdene på hospitalerne, lyder det fra Henning Jørgensen:

Annonce:

- Nu prøver man nedefra at slå igen. Det er velfærdsstaten, som giver igen. Politikerne ved, at det er dem, der har ansvaret for at få sundhedsvæsnet til at køre, og det kan de ikke, hvis der er sådan en ulmende utilfredshed og mangel på vilje til at tage ekstra vagter. Det er jo på grund af manglende anerkendelse, at sygeplejerskerne gør oprør.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Luca Pristed har tirsdag afleveret sin opsigelse på Rigshospitalet. Foto: Emil Agerskov
Luca Pristed har tirsdag afleveret sin opsigelse på Rigshospitalet. Foto: Emil Agerskov
 

En lang kamp
Luca Pristed råder da også sygeplejerskerne til at tænke sig godt om, før de siger deres job op.

- Jeg siger til folk, at hvis de siger op, skal de være sikre på at kunne finde et andet job. Det her kan være en lang kamp, og jeg forventer ikke, at politikerne reagerer fra på onsdag. De, der siger op, skal helt klart kunne forsørge sig selv og finde et andet arbejde, siger han.

Danske Regioner oplyser til Ekstra Bladet, at man nøje følger med i, hvor mange der følger hans opfordring.

'Vi betragter kollektive opsigelser som et kampskridt, som vi ikke på forhånd kan vurdere omfanget af, men vi vil naturligvis være opmærksomme på det i forbindelse med opsigelser, der falder i november måned'.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bar røv - eller vi betaler 143 milliarder
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: