Kom HELT tæt festen: Oplev Distortion i 360°

Ekstra Bladets fotograf var onsdag til Distortion på Nørrebro og optog billeder i 360°

Distortion forventes at trække 120.000 til. Foto: Anthon Unger
Distortion forventes at trække 120.000 til. Foto: Anthon Unger

Det buldrer og brager under Københavns flere dage lange gadefest Distortion.

Onsdag var festen på Nørrebro. Torsdag gælder det Vesterbro, og fredag og lørdag fortsættes der med en kæmpefest på Refshaleøen, hvor det på det tidspunkt ventes, at 120.000 har haft deltaget i løjerne i større eller mindre omfang.

I alt 75 scener er i brug.

Ekstra Bladets fotograf Anthon Unger havde onsdag nyt udstyr med rundt, som indfangede seks øjeblikke i 360°.

Og er du ikke selv til stede ved gadefesten, har du nedenfor muligheden for at komme så tæt på festen, som det teknologisk er muligt på nuværende tidspunkt.

Du kan selv navigere rundt og se i den retning, som du har lyst til.

De ansatte på Bispebjerg Hospital har travlt under Distortion. Ledende oversygeplejerske fortæller, at presset på akutmodtagelsen er lige så stort som på en nytårsaften. Foto: Anthon Unger Samfund - 31. maj. 2018 - kl. 16:06 Hospital slår alarm: Mange forgiftet under Distortion

Rachel Ellebye blev udsat for gramset på og forsøgt kysset under Distortion onsdag. Foto: TV2 Danske kendte - 31. maj. 2018 - kl. 13:07 Rachel fra 'Årgang 0' forulempet til Distortion

Se også: 24-årig stukket med kniv på Nørrebro

Samfund - 30. maj. 2018 - kl. 20:57 Uffes vandslange: Skræmmer pissende Distortion-gæster væk

Samfund - 31. maj. 2018 - kl. 16:50 Gadefest blev lukket ned

FAKTA OM DISTORTION

Gadefesten Distortion indtager onsdag de københavnske gader, hvor der indtil søndag kan opleves livemusik og feststemte mennesker.

Læs mere om gadefesten her:

* Distortion er en musik- og gadefest, der fandt sted første gang i 1998 i København. Siden 2000 har den varet i fem dage.

* I år varer den fra onsdag den 30. maj til søndag den 3. juni. Den begynder på Nørrebro, rykker torsdag til Vesterbro, og så er der "final party" på Refshaleøen både fredag og lørdag.

* Det er endnu ikke meldt ud, hvor søndagens hygge finder sted, og hvad programmet for det er.

* Det er gratis at deltage i gadefesterne i løbet af dagen, mens aftenarrangementer med internationale kunstnere koster penge.

* Distortion ejes af Fonden Distortion København, mens sekretariatet Nus/Nus driver gadefesten.

* Der ventes cirka 120.000 deltagere hver dag under gadefesten, og omkring 75 scener bliver sat op over de fem dage.

* I Distortions begivenhed på Facebook har 22.000 personer tilkendegivet, at de deltager, mens 49.000 viser interesse for begivenheden.

* I 2016 modtog Københavns Kommune 126 skriftlige klager fra borgere i forbindelse med Distortion. I 2017 modtog kommunen 33 klager.

* Klagerne fokuserer primært på støj, urin og glasskår i gaderne og private gårde/kælderskakte samt beskidte gader i morgentimerne.

* Der er sat en støjgrænse på maksimalt 80 decibel målt ved nærmeste bygning ved veje og gader. Ved pladser er der en støjgrænse på 60 decibel.

* Gadefesten skal i år sikre offentlig adgang til 1360 toiletter mod 1200 i 2017. Antallet af toiletter i 2017 var allerede en fordobling i forhold til året før.

* Siden 2017 har festen skullet betale et depositum på 350.000 kroner, som skal gå til at dække hærværk og skader efter Distortion.

* Distortion er i 2018 bevilget tilskud fra Festivalpuljen i Kultur- og Fritidsforvaltningen på 1,7 millioner kroner.

Kilder: Københavns Kommune, Fonden Distortion København, Nus/Nus og Berlingske.

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere