Kom til festlig fødselsdag

115 år og stadig først med nyhederne. Kom og oplev Ekstra Bladet indefra, når vi inviterer til festlig fødselsdag tirsdag den 12. februar kl. 18.00

Ekstra Bladet fylder 115 år. Her er nogle af dem, du kan møde på dagen.
Ekstra Bladet fylder 115 år. Her er nogle af dem, du kan møde på dagen.

Vi fejrer 115 års fødselsdag som fri og uafhængig presse. Vi fejrer at over 1 mio. danskere læser vores medier hver uge og vi fejrer at god journalistik gør en forskel.

Chefredaktør Poul Madsen tager imod og har et hold af de journalister og kommentatorer, du kender fra vores virkelighed med på scenen. Hør dem fortælle om deres metoder, deres research, deres analyser. 

Mød bl.a. Hans Engell, Henrik Qvortrup, chefredaktør Karen Bro, underholdningsredaktør Peter Sloth, fodboldekspert Gisle Thorsen, tv-anmelder, radiovært og blogger Ditte Okman, tv-chef Lasse Pedersen, graverjournalisterne Per Mathiessen og Janus Østergaard, brobygger og debattør Özlem Cekis og nationen-redaktør Thomas Harder.

Mød chefredaktør Karen Bro, i midten, til Ekstra Bladets fødselsdag. Foto: Stine Tidsvilde
Mød chefredaktør Karen Bro, i midten, til Ekstra Bladets fødselsdag. Foto: Stine Tidsvilde
 

Undervejs kan du stille spørgsmål og kommentere. Vi byder vi på lidt mad og drikke, og du kan endda deltage i en quiz og vinde flotte præmier. Så skynd dig at bestil dine billetter her. Begrænset antal.

Tirsdag 12. februar kl. 18.00-21.30 (dørene åbner kl. 17.30)
PRESSEN, Vester Voldgade 33, København V


Poul Madsen udtaler:

'Ekstra Bladet har meget at fejre. Derfor glæder jeg mig meget til at møde publikum og give dem en god aften med udgangspunkt i Ekstra Bladets journalistik.

I en tid, hvor pressen som helhed - også Ekstra Bladet - er under 'beskydning' fra mange sider, glæder jeg mig til at dokumentere, at vores journalistik og indhold trives i bedste velgående. At vores journalistiske metoder er lige så grundige, som de altid har været og skal være. Ekstra Bladet har leveret nyheder, afsløringer, sport og underholdning til danskerne i 115 år.

Det er jeg stolt af at stå i spidsen for, og jeg gælder mig over de mange danskere, der dagligt læser med og også deltager i de mange diskussioner og debatter, som vi også rummer. For debat er også et grundstof i Ekstra Bladets dna. Gode diskussioner og en sund nysgerrighed gavner såvel journalistikken som forståelsen hos læseren.

På Ekstra Bladet beskriver vi virkeligheden. Som den er. Vi opfinder den ikke. Virkeligheden kan være grusom, men den kan også være sjov eller tankevækkende. Det er det, vi som journalister hver dag beskriver – virkeligheden, som den opleves - og altid med mennesker i centrum. Derfor er et af formålene med vores invitation også at møde vores læsere og forhåbentlig give dem nogle gode svar med hjem, når vi siger tak for i dag.’

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere