KombardoExpressen-bus i brand på motorvejen

Østjyske motorvej var tidligere i dag spærret, da en bus brød i brand

En bus fra KombardoExpressen brød lørdag formiddag i brand ved afkørsel 60b ved Taulov på Østjyske motorvej i nordgående retning.

Branden blev hurtigt slukket, men oprydningsarbejdet betød, at motorvejen på et tidspunkt var helt spærret.

Klokken 14.15 oplyser Sydøstjyllands Politi, at begge spor er farbare igen.

Ingen tilskadekomne
Molslinjens kommunikationschef Jesper Maack bekræfter over for Ekstra Bladet, at der er tale om en bus fra KombardoExpresen, der drives af Molslinjen.

- Der er tale om en jysk bus, der skulle til Odense, oplyser Jesper Maack.

- Der var kun to passagerer ombord samt en chauffør, som hurtigt bliver evakueret fra bussen, da det begynder at ryge.

Ingen ombord kom til skade ved branden, og derfor er de nu kørt til Odense med en anden bus.

Den eksakte brandårsag kendes ikke, men både politiet og Jesper Maack vurderer, at der er tale om en teknisk fejl i motorrummet.

- Det er nok tvivlsomt, om bussen kommer ud at køre igen, afslutter Jesper Maack.

Opdateres...