Komiker: Så ondt gjorde det da jeg brækkede min penis

Nu har han skrevet en bog om sin forfærdelige oplevelse med titlen 'Brækket banan: En smertefuld sand historie om kærlighed, livet og sex .... uden en penis'

Komikeren Ross fik sit livs chok, da han brækkede sin penis i forbindelse med et samleje med en veninde. (foto: Privatfoto/Facebook)
Komikeren Ross fik sit livs chok, da han brækkede sin penis i forbindelse med et samleje med en veninde. (foto: Privatfoto/Facebook)

En mands absolut værste mareridt må være at brække sin penis midt i et samleje med en kvinde. Det skete ulykkeligvis for den 32-årige amerikanske komiker Ross Asdourian, da han for tre år siden havde samleje med en af sine veninder. Den forfærdelige oplevelse fik Ross Asdourian til at skrive en bog med titlen; 'Brækket banan: En smertefuld sand historie om kærlighed, livet og sex .... uden en penis' Bogen er netop udkommet i sidste uge.

Det skriver flere medier, heriblandt CNN

- Jeg tror, at de fleste mænd, når de virkelig tænker det igennem ved, at det er muligt. Og jeg vil gå det skridt videre og tænke, at de fleste mænd også har været bange, hvis deres penis har bøjet sig en lille smule, heriblandt mig selv, fortæller Ross Asdourian til CNN.

Ross Asdourian - broken bananah

For komikeren Ross Asdourian fra New York blev det en skæbnesvanger aften, da han for tre år siden mødtes med en gammel veninde i en bar. Ross tog sin veninde med tilbage til sin lejlighed på Manhattan, hvor de kastede sig ud i en omgang kærlig lagengymnastik.

- Vi nærmede os faktisk afslutningen på samlejet, og jeg trak min penis ud, og da jeg ville stikke den ind igen, trak hun sig tilbage, og så brækkede min penis, fortæller Ross og tilføjer:

- Jeg hørte et knæk, og jeg vidste med det samme, at min værste frygt nu var blevet en realitet. Jeg vidste med det samme, at der var noget alvorlig galt. Jeg tog nogle dybe vejrtrækninger for at udholde smerten bedre, og så rullede jeg rundt i sengen, tændte for lyset og ringede straks efter en ambulance, lyder det fra Ross Asdourian.

Broken Bananah er tillen på Ross Asdourians nye bog. (Foto: PR Foto)
Broken Bananah er tillen på Ross Asdourians nye bog. (Foto: PR Foto)
 

Ifølge lægen Jack Mydlo blev Ross udsat for en alvorlig penis-fraktur.

- Når folk hører ordet penis-fraktur,brækket penis, tænker de, at der er en knogle i penis, men det er der ikke, fortæller Jack Mydlo til CNN.

Når man taler om en brækket penis, er det ikke på samme måde, som hvis man brækker et ben eller en arm. I penis er der nemlig ikke nogen knogler. Ved en brækket penis eller såkaldt penisfraktur brister den tykke bindevævshinde, der omgiver svulmelegemet i penis. Bruddet kan eventuelt være så omfattende, at også det bløde svulmelegeme omkring urinrøret og urinrøret rives over.

Et højt smæld midt under samlejet
Ved et brud på penis hører man typisk et knæk efterfulgt af smerte, tab af rejsning og blodudtrædning i penis. En penisfraktur behandles med operation, hvor man udtømmer blodansamlingen i penis og lukker bruddet.

På den skæbnesvangre aften blev Ross i ambulance kørt til Weill Cornell Medical Center, hvor han via en kikkertundersøgelse hurtigt fik konstateret, at han havde en penis fraktur.

Næste morgen gennemgik Ross Asdourian en tre timer lang operation. Fire uger efter operationen kunne Ross selv tisse, og efter et par måneder fungerede han igen seksuelt.

- Ross er igen i stand til at få erektion, og han kan også urinere fuldstændig normalt. Så operationen har været helt tilfredsstillende, fortæller lægen Purohit til CNN.

1 af 2 Broken Bananah er tillen på Ross Asdourians nye bog. (Foto: PR Foto)
2 af 2 Komikeren Ross fik sit livs chok, da han brækkede sin penis i forbindelse med et samleje med en veninde. (foto: Privatfoto/Facebook)
19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen