Kommune brugte skjult kamera: Borgmester vil have undersøgelse

Efter Nyborg kommune har brugt skjult kamera til undersøge deres ansatte, har borgmesteren igangsat undersøgelse

Med et skjult kamera under armen, falsk id-kort og en falsk historie om data-læk, gik en medarbejder fra Prueba Cybersecurity ind på 4kløverskolen i Nyborg Kommune.

Hans arbejdsgiver var blevet bestilt af kommunens IT-chef til at undersøge sikkerheden omkring personfølsomme oplysninger. Nu har borgmester i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), nedsat en undersøgelse, som skal opklare, hvorvidt der skete noget direkte ulovligt.

Beslutningen blev taget på et hastemøde fredag morgen 8. januar. Det skriver DR.

- Vi tager afstand fra, at man tager ud for at filme med skjult kamera. Vores medarbejdere skal kunne vide sig trygge og regne med, at der er tillid til dem, siger borgmesteren.

Falskt ID-kort
Samtidig er det blevet besluttet, at IT-chefen, der bestilte arbejdet af Prueba Cybersecurity ikke længere skal stå for Nyborg Kommunes sikkerhedsgruppe, men det skal i stedet kommunaldirektøren.

En af de ting, den juridiske undersøgelse skal afklare, er, hvordan Prueba Cybersecuritys medarbejder fik fat i et falsk ID-kort.

- Nu får vi undersøgt, om der er foregået noget decideret ulovligt her. Det har vi bedt om at få en juridisk vurdering af, siger Kenneth Muhs.

Det lykkedes ikke for den falske IT-medarbejder at lokke oplysninger ud af 4kløverskolen. Episoden var dog så stressende, at skolelederen på nuværende tidspunkt er sygemeldt.

DR Nyheder har ligeledes afsløret, at Varde Kommune også har brugt Prueba Cybersecurity.

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere