Annonce:
Annonce:

Kommune gav politiker særbehandling

Egedal Kommune gav sit eget byrådsmedlem Ulrik John Nielsen tilladelse til at opføre et stort hus på sin private grund uden at forlange afgørende dokumentation. Kommunen har påstået, at det skam var normal procedure, men en gennemgang af fire tilsvarende sager viser, at almindelige borgere havde noget sværere kår

Annonce:
Følg Samfund

Ved du noget? Så kontakt journalisten på lve@eb.dk

Egedal Kommune gav ingenlunde sit eget byråds- og planudvalgsmedlem, Ulrik John Nielsen, særbehandling, da den i 2019 gav politikeren lov til at bygge et stort hus til sine pensionerede forældre på sin private grund helt uden, at han skriftligt havde redegjort for, at han rent faktisk også levede op til reglerne.

Det har i hvert fald hele tiden været kommunens egen udlægning.

En aktindsigt i en række tilsvarende sager tegner dog et noget andet billede, og det får nu blandt andre Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, til at spærre øjnene op.

- Kommunen siger, at den blot følger praksis, men de aktindsigter, som Ekstra Bladet har fået i andre borgeres sager, viser jo, at man i praksis stiller væsentligt højere dokumentationskrav, siger han.

Annonce:

- Det er problematisk for kommunen, for det vil være i strid med det forvaltningsretlige lighedsprincip, hvis man som kommune stiller vidt forskellige dokumentationskrav til borgerne.

Kommunens pligt

Ulrik John Nielsen, der dengang var medlem af kommunens planudvalg, og som i dag er formand for selv samme udvalg, fik i 2019 med et fingerknips tilladelse til at bygge et stort hus på sin private grund under påskud af, at der var tale om en landbrugsmæssig erhvervsbolig – en såkaldt medhjælperbolig.

Ifølge planloven forudsætter en medhjælperbolig, at ansøgeren driver et landbrug på minimum 30 hektarer, og at i hvert fald en af beboerne i et vist omfang har en ansættelsesmæssig tilknytning til netop den drift.

Ulrik John Nielsens medhjælperbolig har alle dage været beboet af hans pensionerede forældre. 

Ifølge loven på området skal ansøgeren allerede i byggeansøgningen redegøre for, at betingelserne er overholdt. Kommunen har herefter pligt til at påse, at kravene er opfyldt, og det skal den kunne dokumentere, at den har gjort.

Er kommunen i tvivl om, hvorvidt der reelt er tale om en bolig til landbrugsansatte, kan den desuden bede ansøgeren om at identificere beboerne ved eksempelvis at fremsende en ansættelseskontrakt. 

Ombudsmanden er nu gået ind i sagen på baggrund af Ekstra Bladets artikler.

Ingen dokumentation - overhovedet
Det iøjnefaldende ved netop Ulrik John Nielsens byggesag var netop, at forvaltningen aldrig krævede, at politikeren skriftligt redegjorde for medhjælperboligens berettigelse - og heller ikke for, hvordan hans pensionerede forældre kunne betragtes som ansatte, inden den stak ham en byggetilladelse.

Det var der dog intet odiøst i, forklarede forvaltningen.

For kommunen havde skam gjort sin pligt og påset, at politikeren nu også levede op til betingelserne – kommunen havde bare ikke dokumenteret denne del af sagsbehandlingen:

- Hverken i ansøgerens ansøgning eller ved telefonnotat/mødenotat. Denne dokumentationspraksis har været normal procedure i Egedal kommune og er derfor ikke enestående for denne sag, lød det fra den ansvarlige, kommunale direktør Sune Schou i forbindelse med Ekstra Bladets første historie i den spegede sag.

Annonce:

Men at der netop var tale om en gennemgående form for sagsgang, er altså en sandhed med modifikationer, viser det sig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ulrik John Nielsens hverv som byråds- og planudvalgsmedlem var på ingen måde en fordel, da hans omdiskuterede byggesag så let som ingenting gled igennem kommunens byggesagsafdeling. Det er i hvert fald kommunens egen udlægning. Foto: Jonas Olufson
Ulrik John Nielsens hverv som byråds- og planudvalgsmedlem var på ingen måde en fordel, da hans omdiskuterede byggesag så let som ingenting gled igennem kommunens byggesagsafdeling. Det er i hvert fald kommunens egen udlægning. Foto: Jonas Olufson
 

Bunker af dokumentation
Ekstra Bladet har nemlig gennemgået alle andre sager, hvor borgere i Egedal Kommune ligesom politikeren har søgt om tilladelse til at opføre en medhjælperbolig i perioden 2012-2019.

Og hvor kommunen altså ikke kan dokumentere, at den krævede, at Ulrik John Nielsen redegjorde for forholdene på sin ejendom, inden den gav ham lov til at bygge, ligger der omvendt dokumentation på, at den gjorde netop dét i de andre borgeres sager.

I alt findes der fire sager, og fælles for dem er således, at der på dem ligger dokumentation i form af redegørelser over ansøgernes landbrugsdrift, korrespondancer mellem kommunen og ansøgeren, hvor kommunen stiller flere opklarende spørgsmål til forholdene på de pågældende ejendomme og de ansattes tilknytning samt krav om indsendelse af ansættelseskontrakter.

Annonce:

En af sagerne, valgte borgeren øjensynligt aldrig at følge til dørs, i to af sagerne fik borgerne - som følge af kommunens møjsommelige sagsbehandling - blankt afslag, mens den sidste ansøgning blev trukket tilbage på grund af lang sagsbehandlingstid.

Ulrik John Nielsen er således øjensynligt den eneste, der har fået tilladelse til at opføre en medhjælperbolig i perioden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ulrik John Nielsens 'medhjælperbolig' har ifølge byggeskadeforsikringen kostet 2,5 millioner kroner at opføre. Ifølge en ekspert skal politikeren, hvis det viser sig, at huset er opført på et ulovligt grundlag, med stor sandsynlighed jævne det med jorden. Foto: skraafoto.dk
Ulrik John Nielsens 'medhjælperbolig' har ifølge byggeskadeforsikringen kostet 2,5 millioner kroner at opføre. Ifølge en ekspert skal politikeren, hvis det viser sig, at huset er opført på et ulovligt grundlag, med stor sandsynlighed jævne det med jorden. Foto: skraafoto.dk
 

Forklaring udbedes
Også på Københavns Universitet giver Egedal Kommunes håndtering af politikerens byggesag anledning til undren.

- Kommunen siger indledningsvist, at den generelt ikke har sagsbehandlet skriftligt i denne type sager, hvad der i givet fald er en fejl, siger Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret. Han tilføjer:

- Det svækker troværdigheden af kommunens forklaring, at der så viser sig at være fire andre sager, hvor man i en vis grad netop har den skriftlige dokumentation fra ansøgerne. Det rejser spørgsmålet, hvorfor man ikke har skaffet lignende skriftlig dokumentation i netop politikerens byggesag.

Artiklen fortsætter under boksen ...

Egedal Kommunes svar

Ekstra Bladet har spurgt Egedal Kommune, hvordan den kan sige, at det har været ’normal praksis', at kommunen ikke dokumenterede, at den påså, at ansøgerne levede op til kravene for medhjælperboliger allerede i forbindelse med byggesagsbehandlingen, når nu den påviseligt har dokumenteret netop dét i de andre borgeres sager.

Ligesom vi har spurgt, om forvaltningen fastholder, at man ikke gav politikeren særbehandling i håndteringen af hans byggesag.

Dette har kommunen ikke svaret på, men har i stedet fremsendt følgende:

- Som Ekstra Bladet er bekendt med, så har ombudsmanden bedt om en redegørelse i sagen. Den er vi i gang med at udarbejde. Når den er klar, sendes den til hhv. ombudsmanden og byrådet.

Annonce:

Frederik Waage, professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, er ikke tvivl om, at Egedal Kommune skylder en forklaring.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Et udpluk af de ansøgninger, begrundelser, svar på opklarende spørgsmål fra Egedal Kommune, ansættelseskontrakt m.v. fra andre borgeres sager, men som altså ikke findes på netop byrådsmedlem Ulrik John Nielsens sag.
Et udpluk af de ansøgninger, begrundelser, svar på opklarende spørgsmål fra Egedal Kommune, ansættelseskontrakt m.v. fra andre borgeres sager, men som altså ikke findes på netop byrådsmedlem Ulrik John Nielsens sag.
 

- Kommunen må begrunde sin udmelding om praksis nærmere og forklare, om kommunen lever op til sin forvaltningsretlige sandhedspligt, når den kommer med en udmelding om praksis, som synes at være ude af trit med virkeligheden, siger han.

Ulrik Johns mystiske forklaringer

Ulrik John Nielsen har efterhånden fremført ikke så få udlægninger af, hvad landbrugsdriften på hans ejendom består i.

Først hed det sig, at hans pensionerede forældre bl.a. hjælper til i hans blomsterforretning i Hørsholm. Da den udlægning ikke kunne godtages af kommunen, hed det sig pludselig i stedet, at forældrene skulle have hjulpet til med blomsterdyrkning i et stort drivhus, der dog aldrig er blevet opført.

Senest har politikeren forklaret, at forældrene hjælper til med korndyrkning og fårehold. Af dokumenter fra politikerens sag, fremgår det dog, at han tidligere har oplyst kommunen, at hans marker 'varetages' af en anden landmand.

Slår man Ulrik John Nielsens CVR-nummer op i Landbrugsstyrelsens registre, fører han da heller ikke gødningsregnskab eller modtager landbrugsstøtte, og ifølge Fødevarestyrelsens Centrale Husdyrsbrugsregister ejer han heller ikke et eneste husdyr.

Ulrik John Nielsen har ikke ønsket at svare på de spørgsmål, dette har rejst, og Egedal Kommune har udtrykt, at den fortsat ikke finder grund til at tro, at politikeren ikke lever op til reglerne.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Danmarks nu tidligere justitsminister Nick Hækkerup ville hellere være lobbyist for Bryggeriforeningen end minister. Hør 'Ingen kommentarers' analyse af hele den sag i et ekstra-afsnit, der blev optaget tirsdag.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: