Kommune om virolog-forslag: Kan tvinge os i nødberedskab

To profilerede corona-eksperters forslag om at sende alle nærkontakter hjem leder til stor bekymring hos kommunerne

Personalet på plejehjem rammes hårdt, hvis nære kontakter hjemsendes. Arkivfoto: René Schutze
Personalet på plejehjem rammes hårdt, hvis nære kontakter hjemsendes. Arkivfoto: René Schutze
Følg Samfund

Alle nærkontakter bør gå i karantæne i seks dage.

Sådan lød forslaget fra de to profilerede forskere, Jens Lundgren og Viggo Andreasen tirsdag til TV 2.

Og netop det forslag blev i går kritiseret af sundhedsøkonom på SDU Jes Søgaard, der fortalte, at man hurtigt ville kunne lægge sygehusvæsenet ned med det forslag.

Men også i Kommunernes Landsforening (KL) møder forslaget kritik.

Administrerende direktør, Kristian Wendelboe, fortæller til Ekstra Bladet, at man i KL er meget bekymret for, om netop det forslag bliver til lov.

- Vores bekymring er især på plejehjem og sociale institutioner, hvor alle jo er nærkontakter, hvis der er én smittet. Det kan blive virkelig kritisk, siger han.

Kommunerne er allerede presset
Wendelboe forklarer, at kommunerne allerede er voldsomt presset henover julen, og mange af de vikarer, man normalt ville bringe ind, arbejder lige nu som podere eller er ansat til at vaccinere.

- Kommunerne er allerede vildt presset på personalesituationen, så forslaget om at sende alle nærkontakter i karantæne er bekymrende, siger han.

Og den administrerende direktør lægger heller ikke skjul på, at han håber, at myndighederne tænker sig grundigt om, inden de træffer en beslutning om de næste restriktioner.

- De her ting bliver forhåbentligt også en del af overvejelserne, når Folketinget skal beslutte, hvad der skal ske.

Kristian Wendelboe, adm. dir. i KL, er bekymret for udfaldet, hvis alle nære kontakter skal i karantæne. Foto: Louise Hercche Serup/Polfoto
Kristian Wendelboe, adm. dir. i KL, er bekymret for udfaldet, hvis alle nære kontakter skal i karantæne. Foto: Louise Hercche Serup/Polfoto
 

Kan tvinges i nødberedskab
I Københavns Kommune ringer bekymringen for plejehjem og institutioner genklang hos sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF).

- Det ville være et stort problem for os, hvis alle nære kontakter - også de vaccinerede - sendes hjem i karantæne. Vi er pressede i forvejen, og sådan et tiltag vil presse os endnu mere og rent ud sagt gøre det svært at bemande alle vores opgaver. Så det vil i sidste ende kunne tvinge os til at gå i nødberedskab, fortæller hun.

Welling understreger samtidig, at København uanset hvad står i en alvorlig situation op til jul.

- Om det er stigende smitte eller skrappere krav om karantæne, der kommer til at presse os mest, er svært at sige, fortæller hun.

Selvtest virker
Direktør for social, sundhed og omsorg i Viborg Kommune, Mette Andreassen, mener også at krav om karantæne for nære kontakter vil være dybt skadeligt. Man vil reelt lukke samfundet ned, mener hun.

- Vi kan allerede se nu, at med nære kontakter til omikron-smittede i karantæne, der er vi presset. Så hvis man sætter alle nære kontakter til coronasmittede i karantæne, så vil personalesituationen på vores kritiske områder blive voldsomt udfordret, siger hun.

I stedet er øget brug af test en langt bedre løsning til at sikre, at ansatte i kritiske funktioner ikke tager coronavirus med på job. Derfor har man i Viborg nu indført selvtests til medarbejdere på for eksempel plejehjem.

- Det vil sige, at medarbejderne tester sig selv, når de møder på arbejde. Når testen er negativ, kan de derefter gå i gang med at arbejde. Det er en langt bedre løsning end at sende nære kontakter i karantæne, siger hun.

Så mange kan risikere karantæne

Skulle man vælge at sende alle nære kontakter i karantæne, så kan tallet pludseligt blive meget stort.

Viggo Andreasen fortæller nemlig, at vi i gennemsnit har seks nære kontakter, og Jens Lundgren foreslår, at man skal i karantæne, indtil man har negative test på fjerde og sjette dagen.

Lige nu bliver 10.000 smittet dagligt, hvilket betyder 60.000 nære kontakter, som skal være i karantæne i seks dage.

Altså vil der, hvis vi bliver ved med at være 10.000 smittede, være 360.000 nære kontakter sendt i karantæne ad gangen.

Det er mere end 6 procent af befolkningen.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.