Annonce:
Annonce:

Kommune reagerer: Nu er det slut for 'Hejremanden'

'Hejremanden' på Frederiksberg ynder at fodre store sultne fugle, men det er ikke alle, der er lige begejstrede for den slags. Derfor skrider kommunen ind

'Hejremanden' på Frederiksberg ynder at fodre store sultne fugle, men det er ikke alle, der er lige begejstrede for den slags. Derfor skrider kommunen ind

Annonce:
Følg Samfund

'Hejremanden' med det borgerlige navn Erik Andersen er yderst velkendt blandt de lokale borgere på Frederiksberg.

Gennem 21 år havde han sin faste gang i Frederiksberg Have, hvor han fodrede fugle, og hvis man passerede ham, ville man oftest se fiskehejrer flokkes om ham for at få en lille godbid.

Men det sluttede i 2020, da Slots- og Kulturstyrelsen satte en stopper for fodring af fugle i haven.

Derfor har Hejremanden valgt at tage sin aktivitet ned til Frederiksberg Centret ved metrostationen. Men det behager bestemt ikke centrets kunder og dem, der har sin daglige gang i området.

Derfor har Frederiksberg Kommune valgt at skride ind, skriver KøbenhavnLIV.

Artiklen fortsætter under billedet ...

'Hejremanden' sidder for tiden ved Frederiksberg Hovedbibliotek, som ligger tæt på CBS, Frederiksberg Gymnasium og Frederiksberg Centeret. Foto: Tariq Mikkel Khan.
'Hejremanden' sidder for tiden ved Frederiksberg Hovedbibliotek, som ligger tæt på CBS, Frederiksberg Gymnasium og Frederiksberg Centeret. Foto: Tariq Mikkel Khan.
 

Annonce:

- Fodringssituationerne medfører, at hejrerne kommer flyvende og holder til tæt på centeret – og tit på glasvæggene ned til metroen. Det kan godt virke generende og skabe utryghed, ligesom det kan efterlade fugleklatter og foderrester, skriver kommunen i en mail til hovedstadsmediet.

Læs også: Ode til Hejremanden

Skal flyttes
Frederiksberg Kommune har derfor i sinde at kontakte Hejremanden for at sørge for, at fodringen foregår et 'mere naturligt og grønt sted' væk fra de travle mennesker, der ikke ønsker at komme i karambolage med en eller flere fiskehejrer.

Det er nemlig ikke en hel ufarlig fugl.

- Nu vil jeg ikke lave det til en Hitchcock-film, men de kan være farlige. Det skal man ikke undervurdere.

- Hvis man eksempelvis fanger en fiskehjere, skal man have fat om næbet på den, fordi den kan finde på at hakke efter øjnene, siger Stig Jensen, der blandt andet guider ture for Dansk Ornitologisk Forening, som han i øvrigt er medlem af, til Ekstra Bladet.

Dyrenes Beskyttelse er lige gået skridtet videre og har kaldt fuglen 'Danmarks farligste' over for KøbenhavnLIV.

Annonce:

- En fiskehejre kan slynge sit hoved med stor kraft og spidde eksempelvis en arm eller et øje med sit dolkformede næb. Anslaget kan sagtens sammenlignes med et dolkestød og kan derfor være fatalt, siger Michael Carlsen, der er biolog ved Dyrenes Beskyttelse, som mediet tidligere har talt med.

Nej tak til fodring:

Stig Jensen er fugleentusiast, medlem af Dansk Ornitologisk Forening og guide for dem i ind- og udland.

Til Ekstra Bladet fortæller han, at der er mange steder i bynære områder, hvor man ønsker, at folk holder sig fra at fodre fugle.

- Det er, fordi man synes, at de skal have en naturlig adfærd. Det ødelægger også vandkvaliteten i søer og vandløb.

Flyttet til byen
Fiskehejren har dog ikke altid opholdt sig i byområderne, men er rykker dertil gennem de seneste 50 år.

- De søger mod høje træer, som de yngler i - lidt væk fra mennesker - med mulighed for mad ved vandområder, siger Stig Jensen.

Her er et sted som Frederiksberg Have oplagt for den relativt store fugl.

Det er ellers en sky fugl - som så mange andre fugle - der er bange for mennesker, da mennesker før i tiden så fiskehejren som en konkurrent i forhold til føde. Men gennem tiden har fuglen luret, at mennesker kan være den mest oplagte kilde til overlevelse.

Hejremanden i Frederiksberg Have. Arkivfoto: Erik Refner, Ritzau Scanpix
Hejremanden i Frederiksberg Have. Arkivfoto: Erik Refner, Ritzau Scanpix
 

Vil ikke for langt væk
Ekstra Bladet mødte Erik Andersen, der for tiden sidder i en have bag Frederiksberg Hovedbibliotek, for at høre ham, hvordan han forholder sig til sagen.

- Jeg bliver nødt til at følge andres regler, men de (kommunen, red.) bliver ved med at sende mig videre. Hvis jeg ikke må sidde her, hvor må jeg så?

- Nu bliver der snakket om, at du skal flytte længere væk. Hvordan har du det med det?

- Jeg har jo lige fået den her plads anvist af politiet (haven, red.)… Det skulle helst være her på Frederiksberg. Det er her, jeg er fra.

Du kan se mere af interviewet med Hejremanden i videoen øverst i artiklen.

I artiklen stod der tidligere, at det var Frederiksberg Kommune, der havde sat en stopper for fodring i Frederiksberg Have. Det er det ikke, men Slots- og Kulturstyrelsen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fuglekrise - eller hvad? Ifølge Dansk Ornitogisk Forening (DOF) bliver der set færre danske ynglefugle i den danske natur, men i mellemtiden er gennemsnitsalderen hos fuglekiggerne steget. I videnskabens tjeneste er Ekstra Bladet taget i skoven for at se, om der er en sammenhæng

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: