Annonce:
Annonce:

Kommunen begravede Bents far efter fire dage: Jeg vidste ikke engang han var død

Tårnby Kommune begravede Bents far, før Bent fik at vide, faren var død. Faren ønskede ikke, Bent skulle vide noget

Bent fotograferet i hjemmet i Store Merløse i Nordvestsjælland. (Foto: Jakob Jørgensen/Polfoto)
Bent fotograferet i hjemmet i Store Merløse i Nordvestsjælland. (Foto: Jakob Jørgensen/Polfoto)
Annonce:
Følg Samfund

Det var ikke det bedste forhold Bent Petersen havde til sin far, John. Han ville ønske, at han kunne tale med sin far om fortidens problemer og få det lagt bag sig. Men det får de aldrig chancen for. Den 26. marts døde Bents far efter kort tids sygdom og ophold på Irlandsvej Plejecenter i Tårnby.

Og Bent fik heller ikke chancen for at tage afsked med sin far til en begravelse. Fire dage efter sin død blev faren begravet, og det er ifølge Bent først, da farens veninde ringer til Bents storebror, at de finder ud af, at deres far er død og begravet. Samme dag modtager storebroren et brev fra skifteretten om, at han er blevet valgt som kontaktperson i forbindelse med boet.

- Det er meget svært for mig. Det er ligesom ikke afsluttet, siger 55-årige Bent Petersen fra Store Merløse.

Bent er uddannet gartner, men er lige nu sygemeldt. (Foto: Jakob Jørgensen/Polfoto)
Bent er uddannet gartner, men er lige nu sygemeldt. (Foto: Jakob Jørgensen/Polfoto)

Annonce:

Ikke ønsket kontakt
Forvaltningschef for Arbejdsmarkeds- og sundhedsforvaltningen i Tårnby Kommune, Kim Madsen, forklarer, at faren har givet udtryk for, at han ikke ønskede, at der blev taget kontakt til de efterladte. Og det ønske har kommunen valgt at respektere.

- Faderen var efter egen læges oplysninger fuldstændig klar i forhold til sin situation. Han var ikke uklar omkring sin situation. Helt til det sidste er han ikke konfus, så han ved godt, hvad han gør, siger forvaltningschefen.

Han fortæller, at kommunen har taget kontakt til farens ekskone.

- Vi forsøger at appellere til hende, så hun kan tage kontakt til dem (sønnerne, red.) og fortælle om deres far. Men hun fortæller, at hun ikke ved, hvor de bor, og hun ikke kan skabe kontakt til dem, siger Kim Madsen.

Iben og Claus' tragedie: Smuglede død søn over grænsen i køleboks

Manglende kontakt
Ekskonen har derudover fortalt, at der ikke har været kontakt mellem faren og sønnerne i 20 år. Men det forstår Bent Petersen ikke.

- Det er jeg meget uforstående overfor. Jeg havde kontakt med ham for et halv år siden, og vi har også skrevet mails til hinanden.

Annonce:

Men når din far har sagt, at han ikke ønsker, at der bliver taget kontakt til de efterladte, forstår du så ikke at kommunen har respekteret det ønske?

- Nej, det kan jeg ikke forstå. Vi har haft kontakt, og han har boet på plejehjemmet i fire dage. Jeg kan ikke forestille mig, at det er nogle særligt dybdegående samtaler, de har kunnet nå at have med ham, siger Bent.

Kim Madsen holder dog fast i, at plejehjemmet ikke har gjort noget galt.

- Vi kan ikke nødvendigvis kontakte alle kommuners folkeregistre og finde ud af, hvor de bor, det er skifterettens opgave. Vi prøver at kontakte dem, der nu engang er, og når nogen så oven i købet fortæller, at de ikke vil have, vi kontakter de efterladte, så gør vi det, at vi kontakter bedemanden, som kontakter skifteretten, som kontakter, dem som er kontaktpersoner i sagen. Det er ikke kommunens opgave at stå for den her del af det. Vi gør kun det skifteretten beder os om, fastslår forvaltningschefen.

Bent havde også kontakt med sin far i 2014. Har talte de om, hvad han og broren muligvis skulle arve. (Foto: Jakob Jørgensen/Polfoto)
Bent havde også kontakt med sin far i 2014. Har talte de om, hvad han og broren muligvis skulle arve. (Foto: Jakob Jørgensen/Polfoto)

Caroline Fleming om svær opvækst: - Normalt er danskere kærlige

Annonce:

Hvor ligger han?
Bents far boede for sig selv, før han blev overført til plejehjemmet, hvor han altså nåede at bo i fire dage, før han døde. Han døjede med koldbrand i benet og havde flere kredsløbsforstyrrelser kort før sin død.

- Jeg synes, det er bunduartigt, at man ikke tager sig af sagen og tjekker folkeregistreret, og jeg synes, det er endnu mere uartigt, at de ikke vender tilbage, så vi kan finde ud af, hvor han ligger henne, siger Bent.

I dagene efter beskeden om farens død kontaktede han og broren nemlig Tårnby Kommune for at få at vide, hvor de kunne besøge deres fars grav. Men de har endnu ikke fået noget svar.

- Nu er det over en uge siden, vi har skrevet, og vi har ikke engang modtaget noget på, om de har modtaget vores klage. Det er jo ikke et eller andet dumt træ, som skal fældes. Det er ægte følelser, siger Bent.

Hos Tårnby Kommune mener man dog ikke, at der er tale om lang behandlingstid.

Annonce:

- Jeg synes ikke, der er gået lang tid. Vi plejer at svare inden for 10 arbejdsdage, og der har været påske ind imellem, så det er derfor, han ikke har fået et svar. Det er ikke en langsommelig sagsbehandling, siger Kim Madsen.

Kan du forstå, det er problematisk for ham, når det drejer sig om hans fars død?

- Jeg kan sagtens forstå det på det følelsesmæssige plan. Omvendt har vi gjort, hvad vi kunne for at finde frem til de to sønner. Og det kunne vi ikke. Og vi skulle også efterleve farens ønske, som ikke er umyndiggjort, siger Kim Madsen.

(Foto: Jakob Jørgensen/Polfoto)
(Foto: Jakob Jørgensen/Polfoto)

Magtesløs
Det har været meget svært for både Bent og hans storebror ikke at vide, hvor faren ligger begravet. De har også skrevet et brev til borgmester Henrik Zimino, fordi de føler sig magtesløse.

- De fratager os retten til at sørge over vores fars død. Vi vil gerne have det afsluttet. Nu står vi så tilbage med dødsboet og skal tømme hans lejlighed. Det bliver sgu nok svært at komme op i den, siger den 55-årige Bent.

Til borgmesteren skriver brødrene blandt andet:

Annonce:

- Vi er i familien dybt berørte over, at vi er blevet frataget muligheden for at sørge over vores far og er blevet frataget muligheden for at deltage ved hans begravelse.

Hulubulu-Lottes enkemand: Troede ikke på lægernes dom

Det sidste besøg
Det er omkring et halvt år siden, at Bent sidst så sin far. Han havde besøgt ham i farens eget hjem. De har altid haft et ’anstrengt forhold,’ som startede, da Bent var lille.

- Han var meget hård i barndommen, og det har min bror og jeg konfronteret ham med. Og det kunne han ikke rigtig se, siger Bent.

Bents bror har heller ikke haft et tæt forhold til faren de sidste år, som har forklaret, at de hårde metoder var en del af opdragelsen.

Men selvom Bents far var hård og de sidste år fortsatte samme stil, er det alligevel hans far. Og en far han gerne ville have forsonet med.

- Det er svært ikke at have kunnet sige farvel. Det er ikke blevet afsluttet rigtigt. Og jeg spekulerer også meget over, hvor han ligger henne, siger Bent.

Havde Bent vidst, hvor hans far ligger, ved han godt, hvad han havde gjort.

- Jeg har savnet at kunne stå og afslutte det ved graven. Så var jeg taget derud og havde sagt farvel på min måde. Jeg ville nok have tænkt tingene og sendt en tanke, siger Bent Petersen.

Når det er for sent

Hos Landsforeningen Liv og Død er sekretariatschef Kirsten Søndergaard enig i, at man må respektere, hvis en person ikke ønsker, at de efterladte bliver kontaktet. I foreningen arbejder de for at nedbryde tabuet omkring døden og rådgiver om forhold omkring død og begravelse, blandt andet med henblik på at få taget ordentlig afsked med sine nærmeste, før det er for sent.

Her giver hun gode råd til, hvad man stiller op, hvis man ikke har nået at sige farvel til en nær.

1. Skriv et brev

- Det kan være en god idé at skrive et brev, hvor man får sagt det, man ikke nåede. Så kan man komme af med det på den måde.

2. Brug dine nærmeste

- Mange oplever, at de kan have stor glæde af at tale med deres familie. I denne sag ville de to brødre nok kunne hjælpe i hinanden meget.

3. Kontakt andre

- Det kan være en god idé at tage kontakt til nogen, som var tæt på den afdøde, kort før de gik bort. Måske nogen, som har deltaget i begravelsen eller nogen fra plejehjemmet, som har kendt ham i den allersidste tid.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Claus Hjort Frederiksen kræver åbenhed – men dørene smækkes i
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: