Kommuner fik færre underretninger om børn i coronaåret 2020

Færre underretninger til kommuner om børn er ikke et udtryk for bedre trivsel, vurderer Børns Vilkår

Der blev samlet lavet 136.000 underretninger om børn og unge til landets kommuner sidste år. Det er 2000 færre end året før. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der blev samlet lavet 136.000 underretninger om børn og unge til landets kommuner sidste år. Det er 2000 færre end året før. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Antallet af underretninger til landets kommuner om børns og unges mistrivsel faldt en anelse i 2020.

Der var samlet 136.000 underretninger. Det er omkring 2000 færre end året før, viser tal fra Danmarks Statistik.

Statistikken er lavet siden 2015. Det er første gang, antallet af underretninger falder.

En underretning er en henvendelse til en kommune om et barn. Henvendelsen kan komme fra eksempelvis et familiemedlem, en nabo, skolen eller politiet.

Antallet af underretninger faldt særligt i april 2020, hvor blandt andet skoler, vuggestuer og børnehaver var lukket helt eller delvist ned.

Skoler og institutioner har lavet færre underretninger i 2020. Til gengæld har der været flere fra politi, sundhedsvæsenet og døgninstitutioner samt anonyme anmeldelser.

Direktør for Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl vurderer, at faldet i antallet af underretninger skal ses i lyset af nedlukningen sidste år.

Han vurderer, at et lavere antal underretninger ikke betyder, at færre børn har det dårligt.

I stedet er der tale om, at mange børns mistrivsel er gået under radaren:

- Lærere, pædagoger og andre professionelle, der passer på vores børn, spiller en enormt stor rolle for at beskytte de udsatte og indberette til kommunerne, når trivslen er truet.

- Så når børn ikke kommer i skole eller daginstitution, trækker vi en vigtig del af deres sikkerhedsnet væk, og det har været en frygtelig konsekvens af nedlukningen, som har efterladt børn i mistrivsel, siger Rasmus Kjeldahl.

Børns Vilkårs fornemmelse er, at børn i udsatte familier har haft det værre i de perioder, hvor de har skullet være mere hjemme end normalt.

Rasmus Kjeldahl henviser til, at den største andel af opkald til Børnetelefonen sidste år handlede om konflikter i hjemmet, hvilket adskiller sig fra tidligere år.

I Dansk Socialrådgiverforening, der er fagforening for de socialrådgivere, som behandler underretningerne, ser også fungerende næstformand Signe Færch nedlukningen som årsag til udviklingen.

- De færre underretninger har gjort det sværere at gøre vores arbejde og hjælpe børnene. Problemerne har måske nået at vokse sig større, siger hun.

For at undgå en tilsvarende situation i fremtiden - for eksempel under en eventuel tredje nedlukning - mener Signe Færch, at det er vigtigt med socialrådgivere tæt på skoler og institutioner.

- Der er en række kommuner, som har ordninger med socialrådgivere, der er ansat på skoler eller daginstitutioner og er tættere på lærere og børn.

- De vil kunne være mere opsøgende og hurtigere kunne kontakte børn og familier, der har det svært, hvis vi ender i endnu en nedlukning, siger hun.

Ifølge Dansk Socialrådgiverforening har der især været gode erfaringer med ordningen i København og Odense.