Kommuner har succes med at få langtidsledige i arbejde

14 kommuner har med et særligt projekt forsøgt at få kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet. Og det har været en succes, vurderer en forsker og en af kommunerne

Polfoto
Polfoto
Følg Samfund

Mens debatten om kontanthjælpsloftet raser, har 14 danske kommuner det sidste halvandet år forsøgt at motivere langtidsledige kontanthjælpsmodtagere med gulerod i stedet for pisk.

Forsøget hedder Dag-til-dag og er en frivillig ordning, der giver aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mulighed for at tage småjob, hvor de kan beholde 70 procent af lønnen, uden at den bliver modregnet i kontanthjælpen.

Læs også: 49.000 i desperat jobjagt: Hver eneste time tæller

Avisen.dk har gennemgået resultater fra kommunerne Aarhus, Ballerup, Kalundborg og Sønderborg. De fire kommuner har i alt 487 deltagere med i forsøget og har tilsammen oplevet, at 8 procent af deltagerne er gået fra at være aktivitetsparate til at blive selvforsørgende i løbet af halvandet år. Og det er et godt resultat, vurderer arbejdsmarkedsforsker og professor på RUC Bent Greve.

- I forhold til at det er folk, som normalt er langt fra arbejdsmarkedet, så er det en ret pæn succesrate, siger han.

Læs også: V trods kontanthjælps-kritik: Loven fejler ikke noget

Skal ansættes på lige vilkår
Det er enten kontanthjælpsmodtageren selv eller kommunen, der skaffer de forskellige småjob. Det kan blandt andet ske i samarbejde med lokale virksomheder.

Ansættelsen skal ske på lige vilkår med alle andre borgere på arbejdsmarkedet. Dermed er guleroden for kontanthjælpsmodtageren både et økonomisk incitament, frihed og tillid fra kommunens side. Kommunerne tilbyder ligeledes kurser, der forbereder borgeren på at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Læs også: Kontanthjælps-chok: Til oktober risikerer 49.000 at miste deres penge

- Pointen for virksomheder er, at de får øjnene op for disse borgere og ser, at der kan være et godt match. For den enkelte borger handler det om at få noget selvtillid og en tro på, at man sagtens kan varetage et job, siger afdelingsleder på Jobcenter Aarhus Trine Thomsen.

Småjob giver blod på tanden
Som udgangspunkt er det ikke meningen, at deltagerne i Dag-til-dag skal stryge ud på arbejdsmarkedet.

Alle fire kommuner meddeler, at der som udgangspunkt er en grund til, at deltagerne af kommunen er blevet vurderet til at være uegnet til fuldtidsbeskæftigelse.

Men muligheden for at tjene lidt ved siden af kontanthjælpen samt oplevelsen af igen at være til nytte, giver de aktiveringsparate blod på tanden i en sådan grad, at bremsen til tider må hugges i.

13 procent af deltagerne i de fire kommuner har af enten helbredsmæssige, psykiske eller praktiske årsager været nødt til at forlade projektet. Alligevel anser kommunerne Dag-til-dag som en succes.

- Vi har gennemført nogle kvalitative interview for at tage pulsen på projektet. Der har vi fået at vide fra deltagerne, at de ser det som et udtryk for stor tillid, at det er ordinære job. Mange af dem har været langtidsledige, så de er rigtig glade for, at det pludselig er rigtigt arbejde, som man får penge for, siger udviklingskonsulent i Ballerup Kommune Marie Nielsen.

Småjob bør gøres permanent
Dag-til-dag-projektet slutter ved udgangen af 2016. Og selvom det kan være tidligt at gøre status over projektet, mener arbejdsmarkedsforsker og professor på RUC, Bent Greve, at det viser rigtig gode takter.

- Som udgangspunkt er det et godt projekt, da vi har med en sårbar gruppe at gøre, som under normale omstændigheder ville have meget svært ved at træde ind på arbejdsmarkedet, da de for det meste har andre problemer at slås med også udover ledighed, siger han.

Ifølge Bent Greve spiller det, at man modtager løn, naturligvis ind, men projektets succes skal sandsynligvis findes andetsteds.

- Jeg vil gerne understrege, at jeg mener, at alle kontanthjælpsmodtagere i Danmark har et stærk økonomisk incitament for at komme ud på arbejdsmarkedet. Her handler det dog nok mere om, at den enkelte aktivitetsparate får en tro på, at det kan lade sig gøre i stedet for at blive tvunget, forklarer Bent Greve.

RUC-professoren ser ud fra projektets resultater indtil videre god grund til at forsøge med en mere permanent ordning på landsbasis. Først mener han dog, at man bør kigge på, hvor forsøget har fungeret bedst samt økonomien. Projektet er finansieret via en pulje på knap 23 millioner kroner fra Beskæftigelsesministeriet.

- Det viser jo, at det koster penge, at få den her gruppe tilbage på arbejdsmarkedet. Men det viser også, at guleroden helt klart virker bedre end pisken på det her punkt, siger Bent Greve.

Læs også: Uret tikker for arbejdsløse Bent: 'Det er helt vanvittigt, det skal være sådan'

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+