Kommuner kan være klar med coronapas-krav for ansatte

Flere store kommuner drøfter krav om coronapas-krav for ansatte. Lovgivning ventes på plads fredag

Flere af landets store kommuner kan være på vej til at indføre krav om et gyldigt coronapas for deres ansatte.

I Aalborg Kommune er det ønsket, at det skal gælde for ansatte på ældreområdet og i kommunale botilbud.

Det siger ældre- og sundhedschef i Aalborg Kommune Carsten Møller Beck til DR. Det skal nu diskuteres med medarbejderudvalg.

- Vi har stigende smitte lige nu, og vi har brug for at signalere den tryghed over for både vores borgere og medarbejdere, siger han.

I Københavns Kommune vil der fra mandag være krav om gyldigt coronapas for nogle ansatte, oplyser kommunens sundheds- og omsorgsforvaltning til Ritzau.

Præcis hvem der skal omfattes af kravet, skal drøftes tirsdag eftermiddag på et møde på tværs af forvaltningerne.

Regeringen blev for halvanden uge siden enig med arbejdsmarkedets parter om, at arbejdsgivere skal kunne pålægge ansatte at vise coronapas. Loven, der gør det muligt, ventes at træde i kraft fra fredag.

I Odense er der endnu ikke taget stilling til spørgsmålet. Kommunen vil vente på lovgivningen.

Kommunernes Landsforening (KL) opfordrede i sidste uge kommunerne til at indføre sådanne krav.

Her fortalte administrerende direktør Kristian Vendelbo, at han forventede, at langt de fleste kommuner ville følge opfordringen.

Et coronapas dokumenterer, om man enten er vaccineret, er tidligere smittet eller for nylig er testet negativ for coronavirus.

Kravet om et gyldigt coronapas blev egentlig opgivet 1. september. Siden er der dog sket en stigning i antallet af smittede med covid-19.

Den stigende smitte betød, at coronapasset for halvanden uge siden fik comeback flere steder i samfundet.

Det skal blandt andet bruges på indendørs restauranter og caféer. Også i nattelivet og til forskellige kulturarrangementer skal man nu vise coronapas.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær