Kommuner sparer penge op: Kunne ansætte 5.000 pædagoger

Kommunerne brugte 2,3 milliarder mindre, end de måtte i 2014, viser ny analyse. Fagforbund kritiserer regeringen for at fastholde skrappe sanktioner for overforbrug, selv om krisen er overstået

Kommunerne kunne ansætte langt flere pædagoger, hvis de ikke sparede pengene op (Foto: Jacob Ehrbahn)
Kommunerne kunne ansætte langt flere pædagoger, hvis de ikke sparede pengene op (Foto: Jacob Ehrbahn)

For få pædagoger, sosu'er og dårlige veje. Kommunerne tør ikke bruge de penge, de har til rådighed. I 2014 brugte kommunerne 2,3 milliarder mindre, end der var budgetteret med, skriver Avisen.dk.

Det viser en ny analyse af de kommunale regnskaber foretaget af HK, FOA, Dansk Socialrådgiverforening, Danmarks Lærerforening, BUPL og Magisterforeningen, ifølge Avisen.dk.

Selv om det kun svarer til én procent af budgettet, kunne pengene ifølge de faglige organisationer omsættes til 4.000-5.000 pædagoger, hjemmehjælpere eller skolelærere.

Det er hverken klogt eller rimeligt, når normeringen i for eksempel daginstitutionerne siden 2009 er faldet med 4.400 pædagoger, lyder det fra pædagogernes fagforening BUPL.

- Der er skåret ind til benet i daginstitutionerne, og derfor er det beskæmmende, at kommunerne holder på pengene i stedet for at sikre alle børn den samme høje kvalitet, siger formand Elisa Bergmann til Avisen.dk.

Både i 2011, 2012 og 2013 har kommunerne brugt færre penge, end de har til rådighed.

Ifølge fagforbundet FOA hænger det sammen med, at regeringen pålægger kommunerne skrappe økonomiske sanktioner, hvis de overskrider den såkaldte serviceramme.

Læs også: Ældrepleje: Kom så Jytte, du kan selv støvsuge

Kommunerne bruger altså mindre, end de må, af frygt for straf.

FOA-formand Dennis Kristensen opfordrer politikerne til at droppe sanktionerne.

- Endnu en gang må vi konstatere, at kommunerne bruger væsentlig mindre, end de har lov til. Det er dybt deprimerende. Bag de mange nuller ligger tabte job og forringet velfærd, siger han.

Hård vinter kan tippe budgettet

I Kommunernes Landsforening (KL) mener formand Martin Damm (V), at underforbruget er acceptabelt og vidner om sund økonomistyring.

- 99 procent er at ramme skiven. I vinteren 2010 brugte vi omkring to milliarder kroner ekstra på snerydning. Vi kan ikke så godt sige, at vi ansætter nogen flere og så håbe, at det ikke bliver snevejr, siger Kalundborg-borgmesteren.

Læs også: Nul vikarer i vuggestuen: 35.000 kroner gik til glitterlim og pap

KL-formanden er dog enig med fagforeningerne i, at regeringen bør fjerne sanktioner for overforbrug.

- Hvis man har sat en streg på jorden, og får at vide, at du blive skudt lige på den anden side, så stiller man sig i sikker afstand. Uden sanktioner ville kommunerne antageligvis have et forbrug, som lå tættere på grænsen, siger Martin Damm.

Minister: Kommuner er overforsigtige

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) minder om, at det er mindre end et år siden, at EU ophævede henstillingen om, at Danmark skulle få styr på sit store underskud.

- En af forklaringerne på den sunde, danske økonomi er, at det i modsætning til i 00'erne er blevet reglen snarere end undtagelsen, at kommunerne overholder budgetterne. Det er værd at kvittere for, skriver han i en mail til Avisen.dk.

Kritikken af de skrappe sanktioner preller af på Morten Østergaard. Men de foreløbige tal for underforbrug tyder på, at kommunerne anvender en unødvendig stor sikkerhedsmargin, mener ministeren.

- Det bør være muligt at komme endnu tættere på budgettet. Vi ser også, at der er forskelle  - nogle kommuner bruger hele budgettet, nogle altså mindre, så jeg mener ikke, løsningen er at begynde at lade budgetterne flyde igen, men derimod at man bliver bedre til at udnytte dem, siger han.

Læs også: Jane: Får kvalme, når jeg ser et børnehavebarn

52 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere