Kommunes kamp mod ulovligt parkerede biler: Her er deres nye våben

Et nyt redskab til lynhurtigt at spotte ulovligt parkerede biler bliver i øjeblikket testet i landets næststørste kommune

Sådan ser Aarhus kommunes nye våben mod ulovlige parkeringer ud. Foto: Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Sådan ser Aarhus kommunes nye våben mod ulovlige parkeringer ud. Foto: Teknik og Miljø Aarhus Kommune

De er bestemt ikke blandt landets mest populære, og nu har de fået et nyt våben i kampen mod ulovligt parkerede biler i Aarhus Kommune.

Cityassistenterne, der måske bedre er kendt som p-vagter, er nemlig blevet udstyret med en højteknologisk kassecykel udstyret med to kameraer - et på hver side.

Se også: Aarhus var ked af titlen 'P-vagt': Så fandt de på noget lækkert

Derfor kan de nu i susende fart scanne nummerplader på parkerede biler i begge sider af vejen.

Formålet er at sikre, at beboere selv får glæde af parkeringspladserne i områder med beboerparkeringen.

'Hvis beboere i midtbyen skal opleve en reel forskel ved beboerparkering og få lettere ved at finde en p-plads i hverdagen, kræver det en indsats fra vores side'.

'Forhåbentligt kan denne teknologi gøre det lettere for os at hjælpe aarhusianerne, siger Bünyamin Simsek, der er rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, i en pressemeddelelse'.

Slipper ikke for at gå
Teknologien fungerer i praksis ved, at en cityassistent cykler fra punkt A til B med de to scannere tændt. De registrerer alle nummerplader på gaden og genererer automatisk en liste med biler, som holder ulovligt.

Efterfølgende kan cityassistenten tage samme tur på gåben og udelukkende fokusere på biler, som ikke har lovlig tilladelse.

Teknologien bliver allerede brugt i blandt andet Norge, men der er tale om dansk debut - og i cyklende form sandsynligvis en verdenspremiere.

Byrådet i Aarhus har besluttet at lave flere områder med beboerparkering inden for Ringgaden i løbet af 2019 og 2020, og når disse ændringer træder i kraft, kan teknologien blive en stor hjælp, oplyser Aarhus Kommune i pressemeddelelsen.

Se også: Solgte billet til fyldt p-plads og gav bøde: Det er grotesk

169 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere