Konfirmander og gæster rørt til tårer i jysk kirke: Her får de stor overraskelse af præsten

En præsts rørende gave til sine konfirmander går Danmark rundt

Amalie Pedersen filmede til kusinens konfirmation, da præsten pludselig brød ud i sang. Klippet er et kæmpe hit på Facebook. Video: Privat

’Lights wil guide you home, and ignite your bones, and I will try to fix you’

Sådan lyder omkvædet I Coldplay-hittet ‘Fix You’, og I disse dage går en dansk præst viralt med netop dette nummer på Facebook.

33-årige Amalie Pedersen var en af gæsterne i Ødsted Kirke ved Vejle, da hendes kusine blev konfirmeret på Store Bededag, og hun valgte at forevige øjeblikket, hvor sognepræst Martin Bonde Eriksen afsluttede sin tale til de to konfirmander med en sang. Videoen delte hun på det sociale medie, hvor det i skrivende stund er blevet set 309.000 gange og er delt af over 1200 imponerede Facebook-brugere.

- Det var bare en rigtig god oplevelse, som jeg gerne ville dele med andre, siger Amalie Pedersen om den ekstremt populære præstevideo.

- For mange unge er det nok ikke kirke-delen af konfirmationen, der trækker lige så meget festen, så det er dejligt med den slags nytænkning, som gør det meget mere nutidigt, fortsætter Amalie Pedersen, som bor i Vejle, og hvis familie gennem lang tid har benyttet Ødsted Kirke. Men det var første gang, at Amalie Pedersen oplevede sognepræsten Martin Bonde Eriksen.

Ikke for at være populær
Præsten selv fortæller, at han ikke er så meget på Facebook, men at han er glad for, at videoen fra konfirmationen Store Bededag er blevet så populær.

- Det er lidt mærkeligt, for det er jo en lille del af en større sammenhæng. Det er ikke noget, jeg gør for at være populær, det var en afslutning på talen til konfirmanderne. Jeg fortalte de unge om, hvad man kan bruge kirkerummet til, at det er skabt til at rumme både glæde og dybe sorger og smerter. Og at det er et rum, hvor man kan komme, når livet ikke lige går, som man havde håbet på, siger Martin Bonde Eriksen til Ekstra Bladet.

Restauratør Bo Bonde har en opsang til alle efter en vanvittig konfirmation, hvor gæsterne sad med mobilen fremme.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen