Konfirmations-weekend forude: Risiko for sne

- Det bliver en kedelig weekend, forudser meteorolog, som kalder det 'ret sjældent med hvid nedbør i maj'

Se vejrudsigten her.

Maj kan, som Ekstra Bladet søndag skrev, være brandvarm. Denne maj tegner til at blive en af de mere lunefulde.

For efter nogle sommerlige dage skruer vi i den kommende weekend gevaldigt ned for temperaturerne og risikerer ligefrem sne.

- Natten til lørdag falder temperaturen til mellem tre graders frost og fire graders varme, og der kan komme noget hvidt i nedbøren, som bliver liggende, siger vagthavende meteorolog hos DMI Steen Rasmussen til Ekstra Bladet.

Han er ikke meget for at kalde det sne, som en af TV2's vejrprofeter gør det, men det er lige netop, hvad det er, selvom det er et sjældent syn i maj.

- Det er mere normalt i april. Det er ret sjældent med hvid nedbør i maj. Jeg har ikke nogen statistik at støtte mig op ad, men kan sige, at det ikke er noget, vi oplever hvert år, siger vejrmanden, der langtfra byder weekendvejret varmt velkommen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Begyndelsen af maj 2013 viste sig ikke fra sin bedste side, husker en kollega på Ekstra Bladet. Foto: Casper Hjorth
Begyndelsen af maj 2013 viste sig ikke fra sin bedste side, husker en kollega på Ekstra Bladet. Foto: Casper Hjorth
 

Kedelig weekend
- Det bliver en kedelig weekend. Der kommer både blæst og nedbør. Allerede torsdag bliver det køligere. Der strømmer kold luft ned nordfra, og luften bliver så kold, at der kan komme noget hvidt i bygerne. Der kan komme hagl og måske torden og noget hvidt i nedbøren, siger meteorologen, som ikke vurderer, at den hvide nedbør bliver liggende i dagtimerne.

Torsdag vil temperaturen ligge mellem to og syv grader.

Ind over land vil den i løbet af weekenden stå på frostvejr flere steder, mens det ikke bliver lige så koldt ved kysterne.

Fredag vil hele landet kunne opleve nedbør, mens det nok primært bliver i de østlige og nordlige egne lørdag og søndag.

- Det er jo ikke så sjovt, hvis der er planlagt konfirmation eller telttur i weekenden?

- Nej, det så er det ikke sjovt at stå udenfor i en kort kjole. Det gælder om at klæde sig ordentligt på, siger Steen Rasmussen, som til alt held lover bedre vejr rundt om hjørnet:

- Allerede søndag bedres vejret igen. Det varmer stille og roligt op, og næste uge vil vi have mere normale temperaturer.

Sne i maj

21.-25. maj 1905 ramte det nok seneste snevejr i kendt dansk vejrhistorie.

Fem år tidligere lå der også sne lidt tidligere på måneden, nemlig 19. maj.

1. maj 1928 nåede temperaturen op på 24,9 graders varme, hvorefter vejrguderne 9. maj tog fusen på danskerne og sendte en ladning slud og sne til Jylland.

1. maj 1981 fejrede arbejderne deres internationale kampdag i Fælledparken i København med røde faner og hvide snebyger.

4. maj 2010 sneede det i den centrale del af Jylland.

3. maj 2011 - efter en rekordvarm april - dalede sneen flere steder i landet.

Kilde: TV2 og Ekstra Bladets billedredaktør

1 af 3 I april er det ikke et særsyn med sne. Foto: Jens Dresling
2 af 3 Begyndelsen af maj 2013 viste sig ikke fra sin bedste side, husker en kollega på Ekstra Bladet. Foto: Casper Hjorth
3 af 3 1. maj i 1981 kæmpede de røde faner mod snebyger i Fælledparken. Foto: Morten Langkilde/Ritzau Scanpix
38 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere