Kong Henrik lod knapperne springe

Veloplagt pensionist-gemal til langfredags-trav med gode venner i Aarhus

To skjorteknapper var sprunget op, da en veloplagt Henrik uden sikkerhedsfolk blev budt velkommen til påsketrav og Prins Henriks Æresløb af Dansk Supermarkeds-ejeren Karin Salling. (Foto: Anita Graversen)
To skjorteknapper var sprunget op, da en veloplagt Henrik uden sikkerhedsfolk blev budt velkommen til påsketrav og Prins Henriks Æresløb af Dansk Supermarkeds-ejeren Karin Salling. (Foto: Anita Graversen)
Følg Samfund

Knapperne i den royale skjorte var spændt til det yderste, da kong Henrik langfredag kastede lidt kongelig glans over Jysk Væddeløbsbanes påsketrav i Aarhus.

Dagens opgave lød på overrækkelse af præmie til vinderen af Prins Henriks Cup, og derfor ankom det kongelige selskab to timer forinden til en solid frokost tilberedt af den lokale Michelin-kok Wassim Hallal.

Klædt i en afslappet lys cardigan og mørkebrun skjorte, hvor to knapper var sprunget op og afslørede en mønstret bordeaux-rød t-shirt, blev den 82-årige eks-prinsgemal kørt til døren sammen med sin adjudant og vennerne, Knud Roding og Mogens Hansen.

Gangbesværet pensionist-prins
- Goddag, goddag, lød det veloplagt til velkomstkomiteen, den trav- og galopglade milliardærenke Karin Salling og banens formand Paul Bjerring, inden selskabet gik til bords.

Efter et par kolde haglbyger hen over den ellers velbesøgte travbane, lykkedes det kusk Knud Mønster og Sweet N'Sour i 6. løb at klemme sig forrest på selve målstregen. Ekvipagen fik pokal og 20.000 kroner i præmie overrakt af en smilende, men også tydeligt gangbesværet Henrik.

- Det går meget langsomt, pustede pensionisten, som støttet af Karin Salling måtte holde tre-fire pauser på trappen op fra løbsbanen.

Forud for æresløbet rev to travheste med godt en times mellemrum sig løs og løb forvildet rundt på banen. Ingen kom dog til skade.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis Herlufsholm var en muslimsk friskole ...

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind