Kongeligt støjhelvede midt i tæt beboelse

Massiv støj- og luftforurening tvinger beboerne til at flygte fra hus og hjem, mens prins Joachim og andre motor-tosser besætter et stort område i København i flere dage

Så tæt drøner racerbilerne forbi de yderste af Bakkehusene fra morgen til aften hele weekenden. Foto: Mogens Flindt
Så tæt drøner racerbilerne forbi de yderste af Bakkehusene fra morgen til aften hele weekenden. Foto: Mogens Flindt

Det lyder, som står du midt på startbanen i Skrydstrup, mens fanden tager ved et af de nye F35 kampfly, og fra gaden ligner det, at et betydellgt kvarter i København pludselig er forvandlet til et 'adgang forbudt' omåde omkranset af en betonmur i stil med den, Israel har bygget rundt om Gaza-striben.

Sådan opleves det i hvert fald af de beboere, der er så uheldige at bo op til det årlige Copenhagen Historic Grand Prix ved Bellahøj i Københavns Nordvestkvarter.

-  Det er et helvede at bo her. Det er som at bo i en besættelseszone, siger Svend Guttormsen, der er talsmand for de mange vrede boboere i Bakkehusene, hvor de yderste ligger mindre end en spytklat fra en af løbets langsider, hvor der virkeligt bliver givet gas.

Copenhagen Historic Grand Prix, som igen i år har deltagelse af hans kongelige højhed prins Joachim, er en begivenhed, der hvert år i august skaber vrede og fustration ikke bare blandt de beboerne, der fra morgen til aften skal lægge ører til de øredøvende brøl men også for de titusindvis af bilister, der i flere dage må køre kilometervis af omveje for at komme ud og ind af byen.

- Vi er ca. 400 beboere her i området omkring Bakkevej. Heraf vælger omkring halvdelen at tage væk, mens det står på. Det er dem, der har mulighed for det, f.eks. hvis de har et sommerhus. Men så har vi også mange pensionister, som er tvunget til sidde inden for i den kvælende varme hele weekenden. De kan jo hverken åbne vinduerne eller sidde ude i haven, siger Svend Guttormsen.

Når op på 120 dB
Sidste år gennemførte beboerne for egen regning både målinger af støj og luftforurering.

De viste, at larmen havde peaks på over 120 dB, som er grænsen for akut sundhedsfare, og luftforureningen nåede værdier på 4-5 gange niveauet HC Andersens Boulevard i København i myldretiden, som er Danmarks mest forurenede gade.

I år har Københavns kommune pålagt løbet selv at foretage støjmålinger, men måling af luftforureningen må beboerne fortsat selv betale.

Og den viser allerede foruroligt høje niveauer.

De mest sundhedsfarlige partikler
- Gamle biler og racerbiler forurener rigtigt meget med forbrændingsartiker. Det er de mest sundhedsfarlige partikler, vi kender. Det, vi allerede kan se af formiddagens målinger,  er, at når der køres ræs, så stiger luftforureningen i kvarteret et sted melem 50 og 100 gange, siger Kaare Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd.

- De partikler, vi taler om, er kræftfremkaldende på niveau 1, altså samme niveau som rygning og asbest. En eksponering i to dage er selvfølgelig ikke det, der gør udfaldet med mindre man har en kronisk lidelse. Men har man det, så er det noget, der kan tricke et anfald, siger Kåre Press-Kristensen.

Han forstår slet ikke, hvorfor kommunen støtter et sådant arrangement.

- Hvis Københavns kommune gerne vil profilere sig som Europas grønne hovedstad, hvorfor er det så, man har et løb for fortidens sorte køretøjer og ikke fremtidens grønne kørertøjer som el-biler. De kan også accelerere rigtigt hurtigt, så dem, der gerne vil se fart og dæk blive brændt af, kan sagtens gå til et el-bil løb.

Svend Guttormsen viser, hvordan muren nærmest har spærret beboerne inde, mens løbet står på. Foto: Mogens Flindt
Svend Guttormsen viser, hvordan muren nærmest har spærret beboerne inde, mens løbet står på. Foto: Mogens Flindt
 

............

Små forandringer på vej

Beboerne omkring Bellahøj skal ikke regne med at slipper for det årlige støj- og forureningshelvede. Men der kan dog være forandringer på vej.

Sådan lyder meldingen i hvert fra Niels E. Bjerrum, der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget for Socialdemokratiet i Københavns Kommune, og som selv var med til at stemme for afholdelsen af grand prix'et på Bellahøj.

Han bedyrer, at der i den næste arrangementstilladelse vil være stillet skrappere krav til støj og forurening.

- I den kommende tilladelse har vi stillet en lang række skærpede krav i forhold til støj og dokumentation af overholdelse af kravene. Her har vi tænkt os at være meget til stede og følge op på det. Så man vil fremover opleve, at det vil være et event, der fra 2019 af i højere grad tager højde for de gener, beboerne fortæller om, siger han til TV2 Lorry.

Han er også åben over for at se på alternative steder for afholdelse i fremtiden.

- Men uanset hvor man placerer det i Københavns Kommune, vil det genere nogle i denne tætbefolkede kommune, siger Niels E. Bjerrum.

.....................

Lydia Lindhardt, Bakkevej

Lydia Lindhardt (tv) og hendes veninde Charlotte Lahrmann i færd med at flygte fra larmen. Den er forfærdelig, siger de. Foto: Mogens Flindt
Lydia Lindhardt (tv) og hendes veninde Charlotte Lahrmann i færd med at flygte fra larmen. Den er forfærdelig, siger de. Foto: Mogens Flindt
 

- Jeg kan slet ikke finde ord for det. Det er forfærdeligt. Rædselsfuldt, siger Lydia Lindhardt, som har boet i kvarteret i flere omgange, også som barn.

Hun og hendes veninde Charlotte Lahrmann er ved at flygte fra den øredøvende larm, da Ekstra Bladet møder dem.

- Vi kan slet ikke høre, hvad den anden siger. De siger, at de har sat noget lyddæmpende op i år, men jeg kan ikke høre nogen forskel. Det larmer lige så meget.

Hun mener ikke, at et sådant ræs hører til inde i byen.

- Det hører til ude på landet. Det er larm. Det duer ikke i et beboelsesområde.

..............

Anne Grethe Helmark, Markvej

Anne Grethe Helmark var en time om at køre fra Skt. hans Torv og hjem på grund af køer i forbindelse med etablering af ræset. En tur, der nomalt tager ti minutter. Foto: Mogens Flindt
Anne Grethe Helmark var en time om at køre fra Skt. hans Torv og hjem på grund af køer i forbindelse med etablering af ræset. En tur, der nomalt tager ti minutter. Foto: Mogens Flindt
 

- Når de bremser der ved bakken, så er det helt ekstremt.

Anne Grethe Helmark er også stærkt generet af larmen fra bil-ræset få meter fra hendes hus.

- Det er en kontant larm. Når de nogle få gange holder pause, så starter de i speakertånet. Så det er bare en massiv mur. Hele dagen.

Og der er ikke kun i weekenden under selve ræset, at det generer.

-  Fredag testkørte de jo hele aftenen, og helt frem til kl. 23 står de og tuner biler derovre. Det gør de konsekvent. Altså, vi er nogle, der bare prøver at være her. Altså sove f.eks. Alle dem, der overhovedet kan flygte, de har bare pakket og er skredet.

I virkeligheden strækker generne sig over flere uger, understreger Anne Grethe Helmark.

- De tunge lastbiler kører jo halvanden uge op til, mens de bygger bane. De står derude i tomgang, og de kører hele natten. Og hver gang de bakker, siger det bip, bip. Det er halvanden uge op til, og så den uge efter, hvor de piller ned. Der arbejder de jo også om natten.

Man gør sig heller ikke begreb om, hvor langt det rækker ud i byen, siger hun.

- Forleden var jeg en time om at køre fra Skt. Hans Torv og hjem på grund af de køer, de skaber. En tur, der normalt tage ti minutter.

................

Pernille Kofoed, Bakkevej

Pernille Kofoed og hendes kæreste måtte leje en lejlighed sidste år for at slippe væk fra larmen. Foto: Mogens Flindt.
Pernille Kofoed og hendes kæreste måtte leje en lejlighed sidste år for at slippe væk fra larmen. Foto: Mogens Flindt.
 

- Det er voldsomt irriterende. Hele dagen, siger Pernille Kofoed, der også er på vej væk fra kvarteret på sin cykel.

- Jeg har sådant et høreværn, som jeg har haft på hele dagen. Men det bliver også for varmt at sidde inde, for du kan jo overhovedet ikke sidde i haven. Så nu er jeg på vej væk for at få lidt fred og ro.

Hun fortæller, at hun og hendes kæreste sidste år havde været nødt til at leje en lejlighed et andet sted i byen.

- Sidste år havde jeg ikke ferie, så vi lejede en lejlighed gennem Airbnb. Det var egentlig også planen i år, men så har vi været på ferie og kom først hjem i går.

 Og det er jo heller ikke helt billigt.

- Det er faktiske noget, vi har snakket om. I stedet for at tilbyde os gratis entre, som vi ikke bruger, så ville vi ønske, at vi fik tilbudt et eller andet sted at være. Min nabo, en ældre dame, som bor helt ud til, ville blive glad, hvis de bare skaffede container til hende. Så vi er bare rigtigt trætte af det. 

1 af 2 
2 af 2 Så tæt drøner racerbilerne forbi de yderste af Bakkehusene fra morgen til aften hele weekenden. Foto: Mogens Flindt
571 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere