Annonce:
Annonce:

Kontakttallet er 0,9 og mere usikkert end normalt

Kontakttallet er mere usikkert end normalt på grund af ændrede testmønstre, oplyser Magnus Heunicke

Så langt er vi nået med vaccinationerne.
Annonce:
Følg Samfund

Kontakttallet i denne uge er beregnet til 0,9.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter tirsdag.

Det er en smule højere end de tre foregående uger, hvor det har ligget på 0,8. Men det vidner fortsat om en aftagende epidemi.

Når kontakttallet er 0,9, betyder det, at ti personer i gennemsnit vil smitte ni andre.

Tallet er imidlertid mere usikkert end normalt på grund af ændringer i testmønstre.

- SSI (Statens Serum Institut, red.) har i denne uge beregnet kontakttallet til 0,9. Vi har altså fortsat en aftagende epidemi i Danmark.

- Grundet ændringer i testmønstre blandt andet på grund af skolernes sommerferie er tallet dog mere usikkert end vanligt, skriver Magnus Heunicke på Twitter.

Heunicke uddyber ikke de ændrede testmønstre yderligere. Men der er over det seneste stykke tid set en tendens til, at der bliver foretaget færre PCR-test end tidligere.

Annonce:

PCR-test foretages via svælget og regnes som mere sikre end antigentest, som også er kaldet lyntest.

Over de seneste to uger har antallet af PCR-test kun oversteget 100.000 to gange. I begyndelsen af juni var det omvendt snarere reglen end undtagelsen, at der blev foretaget over 100.000 PCR-test dagligt.

Kontakttallet bruges af myndighederne som et blandt flere pejlemærker til at se, hvordan coronavirusset udvikler sig i samfundet.

Tallet er bagudskuende, fordi det udregnes ved at se på smittetilfælde, der har fundet sted - helt præcist er det beregnet ud fra smittesituationen for halvanden uge siden.

Ud over kontakttal kigger myndighederne blandt andet på antallet af smittede i de daglige opgørelser og antallet af nye patienter med coronavirus på hospitalerne.

Både antallet af nye smittetilfælde og antallet af coronaindlagte har været stabilt dalende over det seneste stykke tid.

FAKTA: Kontakttallet dækker smitte der har fundet sted

Kontakttallet er i denne uge beregning til 0,9. Det fremgår af et tweet fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Kontakttallet - tidligere kendt som smittetrykket - er et hyppigt brugt begreb i forbindelse med coronaudbruddet.

Her følger en forklaring på, hvad kontakttallet er, og hvordan det udregnes:

* Kontakttallet er en matematisk beregning, hvor man forsøger at estimere, hvor smitsom virus er.

* Kontakttallet er et gennemsnit af det antal personer, som en smittet person estimeres at sende smitten videre til.

* Kontakttallet siger ikke noget om, hvor mange smittede der er i befolkningen.

* Hvis kontakttallet er 1,1, betyder det ifølge beregningen, at 10 smittede i gennemsnit smitter 11 andre personer.

* Hvis kontakttallet er over 1, vokser epidemien, mens den er aftagende, hvis tallet er under 1. Hvis det er 1,0, er tallet stabilt.

* Kontakttallet kan beregnes på flere måder - for eksempel ved at se på antallet af nye smittetilfælde eller nyindlæggelser. Statens Serum Institut (SSI) gør begge dele.

* Kontakttallet er bagudskuende - altså dækker de smittetilfælde, som har fundet sted.

SSI offentliggør kontakttallet hver tirsdag, men det tal viser, hvordan kontakttallet så ud for ti dage siden.

Det skyldes blandt andet, at der i beregningen er lagt en tidsforskydning på syv dage ind. Det er den periode, som forventes at gå, fra man bliver smittet, til man testes positiv.

Derudover bruger man ikke smittetallene for de seneste tre dage, da tallene ikke er fuldendte.

Kilder: Statens Serum Institut (SSI), Viggo Andreasen, professor i epidemiologi, og RUC.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: