Kontroversiel undersøgelse: Ugifte barnløse kvinder er de lykkeligste

Professor i lykke kommer med en ny undersøgelse, der virkelig har sat gang i debatten

Glem alt om hvilket folkefærd der er mest lykkeligt. De lykkeligste og dem der lever længst er ugifte, barnløse kvinder.

Det skriver professor Paul Dolan fra London School of Economics i sin nyeste bog 'Happy Ever After'.

Ifølge ham er kvinder uden børn og ægteskab langt mere glade og raske end deres mandlige modstykke.

Han forklarer, at det seneste data fra hans egne undersøgelser viser, at mænd får meget mere lykke ud af at være i et ægteskab, end kvinder gør, fordi de slapper mere af.

Det fortæller han til britiske Independent.

- Du tager færre chancer, du tjener flere penge, samt lever længere. Kvinden i forholdet skal finde sig i det, og hun dør tidligere, end hvis hun ikke var gift. De lykkeligste og sundeste i befolkningen er kvinder, der aldrig er blevet gift eller har fået børn.

Lidt at hente hos de gifte
Han forklarer dog, at der er noget lykke at hente som gift par.

- Gifte folk er dog gladere end andre dele af befolkningsgrupperne, men kun når deres partner er i rummet. Når partneren ikke er der, er de virkelig ikke glade.

Han er helt sikker på, at det ikke kan svare sig for kvinder at blive gift.

- Vi har meget data, hvor vi har fulgt folk igennem tiden, men hvis jeg skal skære igennem, kan jeg bare sige: Hvis du er en mand, skal du nok gifte dig. Hvis du er kvinde, så skal du bare lade være, lyder det gode råd fra professoren.

Han mener, at der er en kedelig tendens til, at folk ser ned på ugifte kvinder, fordi det er en gammel 'regel', at kvinder helst skal gifte sig.

- Du ser måske en kvinde, der er single og i midten af 40'erne, som ikke har børn og tænker: 'Sikke en skam. Måske en dag vil hun møde den rigtige, og det vil ændre sig for hende'. Nej, måske vil hun møde den forkerte, og den lykke følelse vil forsvinde. Hun vil måske møde en dårlig mand, og det kan resultere i, at hun dør tidligere.

Hans teorier ser også på, at det kan være farligt for folks velbehag, hvis de får børn.

- Det ville være forfærdeligt, hvis noget skete med vores børn, men oplevelsen med børn er hæslig for de fleste. For mange forældre er det ikke en fantastisk oplevelse at blive forældre, men de kan ikke tale åbent om det, fortæller han.

Ikke ens med danske resultater
Den danske lykkeforsker Christian Bjørnskov har også undersøgt lykken hos forskellige befolkningsgrupper.

Og selvom han er enig i, at børn aldrig har hjulpet på nogens lykke, kan han ikke helt få sine data til at passe med, at ugifte, barnløse kvinder skulle være de lykkeligste.

- Generelt er folk uden børn lykkeligere, men det med kvinderne er lidt mere spekulativt. Vi har ikke fundet forskel mellem mænd og kvinder.

Han mener derfor ikke, at vi kan bruge resultatet til at sige noget specifikt om, at kvinder kan være mere lykkelige end mænd, men at vi kan bruge resultaterne om børnene til at få mere fokus på parforholdet.

- Vi kan bruge det til at minde os selv om, at man skal huske at være et par og ikke få dårlig samvittighed over, hvis man eksempelvis vælger at få sine børn passet. Folk skal generelt overveje, om de virkelig vil have børn, for det er helt sikkert, at det påvirker ens lykke.

59 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere