Kontroversiel våbenlobby: Måske overlever vi ikke

Den amerikanske våbenorganisation NRA er i dyb økonomisk krise

Våbenorganisationen NRA har økonomiske problemer. Her ses den amerikanske præsident Donald Trump i maj måned ved en tale for NRA. Foto: AP
Våbenorganisationen NRA har økonomiske problemer. Her ses den amerikanske præsident Donald Trump i maj måned ved en tale for NRA. Foto: AP

NRA (National Rifle Association, red.) har igennem en årrække kæmpet for amerikanske borgeres ret til at eje og bære våben, men nu er den store organisation i økonomiske problemer, og det kan betyde et farvel til NRA.

Det afslører retspapirer, som det amerikanske medie Rolling Stone har fået fat i.

NRA lægger sag an
I retspapirerne, som er kommet frem, efter NRA i maj sagsøgte New Yorks guvernør Andrew Cuomo og delstatens finansielle tilsynsmyndigheder, står der, at de finansielle udfordringer kan være katastrofale for NRA, hvilket i værste fald kan betyde, at 'våbenorganisationen ikke vil være i stand til at overleve eller forfølge sin mission'.

Ifølge NRA skyldes de finansielle udfordringer, at våbenorganisationen har været underlagt en hetz orkestreret af New Yorks finansielle tilsynsmyndigheder, der har betydet et tab på et tocifret millionbeløb, påstår NRA.

Artiklen fortsætter under billedet.

NRAs reklame fra 27 april i Georgia World Congress Center i Atlanta. Foto: AP
NRAs reklame fra 27 april i Georgia World Congress Center i Atlanta. Foto: AP

I et nu ændret anklageskrift, som er blevet indleveret til U.S. Dictrict Court i slutningen af juli, skriver NRA, at organisationen advarer om, at den har mistet retten til at forsikre våbenejere, og det er afgørende for organisationen. Det vil betyde uopretteligt tab og skade for NRA.

'Forsikringsdækning er nødvendig for, at NRA kan fortsætte deres eksistens'.

'NRA kan ikke opretholde sine fysiske lokaler, indkalde til møder og arrangementer på stedet, drive uddannelsesprogrammer..', står der blandt andet i anklageskriftet.

Ironiske Twitter-kommentarer
Andrew Cuomo har tidligere sagt, at hele retssagen er et desperat og forgæves forsøg fra NRA på at opretholde en farlig dagsorden om at sælge flere våben.

Cuomo har skrevet i et ironisk tweet, at han har meget ondt af NRA.

'Hvis NRA går konkurs på grund af staten New York, så har jeg dem meget i tankerne og sender dem bønner. Vi ses i retten', skriver han på sin Twitter-profil.

Andre brugere på Twitter har også skrevet ironiske opdateringer, efter det kom frem, at NRA er på vej mod konkurs.

'Lad os være helt ærlige. NRA skaffer kapital. Hvis de næsten er gået konkurs, må det være på grund af Wayne LaPierres (chef i NRA, red.) løncheck på fem millioner dollars om året', skriver Brianna Wu på sin Twitter-profil.

NRA har over fem millioner medlemmer.

Se også: Russer anholdt i USA: Sigtet for at være spion

 

105 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere