Kontroversielle byggeplaner droppes: - Det er en ommer

De meget kritiserede byggeplaner på Værnedamsvej på Frederiksberg er blevet droppet af By- og Miljøudvalget

Værnedamsvej får ikke nye boliger, et hotel eller en stor parkeringskælder alligevel. Efter bekymringer fra beboere i området, er et internationalt investeringsfirmas planer blevet skrottet. Foto: Martin Lehmann
Værnedamsvej får ikke nye boliger, et hotel eller en stor parkeringskælder alligevel. Efter bekymringer fra beboere i området, er et internationalt investeringsfirmas planer blevet skrottet. Foto: Martin Lehmann

'Det lille Paris' på Værnedamsvej på Frederiksberg får alligevel lov til at bestå lidt endnu, skriver Politiken.

Frederiksberg Kommunes By- og Miljøudvalg har nemlig skrottet planen efter protester fra flere beboere i området.

Ekstra Bladet har tidligere kunnet beskrive, hvordan et internationalt investeringsfirma havde købt grunden, hvor Den Franske Skole i dag ligger. Investeringsfirmaet havde planer om at bygge hotel, caféer, restauranter, butikker, parkeringskælder og boliger i seks etager.

Men mandag aften blev de planer altså skrottet, da et enstemmigt By- og Miljøudvalg stemte imod planen for byggeriet på skolens grund.

- I den konservative gruppe har vi drøftet det meget indgående, og vi var meget enige om, at det gik i den forkerte retning for Frederiksberg. Det var for meget byggeri inde i baggården, og planerne tog ikke hensyn nok til de bevaringsværdige skolebygninger, siger Nikolaj Bøgh, der er medlem af Frederiksbergs kommunalbestyrelse for Konservative.

Forvaltningen er nu blevet bedt om at lave en ny startredegørelse, der skal komme med et bud på, hvordan der ellers skal bygges på grunden.

Bekymrede borgere
Mange bekymrede borgere har henvendt sig til Gunvor Wibroe, der er byrådsmedlem for Socialdemokratiet på Frederiksberg. De bekymringer har partiet taget alvorligt, og derfor ville de ikke stemme for forslaget.

- Det er en ommer, og vi ser frem til en ny startredegørelse, der også kan glæde vores borgere, siger hun til Politiken.

Enhedslistens byrådsmedlem på Frederiksberg Thyge Enevoldsen fortæller også, at han håber, borgerne har lyst til at bidrage til udviklingen i området. For eksempel ved at tillade gårdsaneringer.

Se også: Hemmelig amerikansk investor bag kontroversielt byggeprojekt i København

18 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere