Kopi-krigen fortsætter: Nu taler Tram endelig

- Jeg har gennemgået forløbet i mit hoved igen og igen, skriver han på sin Facebook-profil

Kenneth Tram startede kopi-krigen, da han skrev sit facebook-opslag den 11. juni. Foto: Stine Tidsvilde
Kenneth Tram startede kopi-krigen, da han skrev sit facebook-opslag den 11. juni. Foto: Stine Tidsvilde

Der blev for alvor skudt en kopi-krig i gang, da iværksætteren Kenneth Tram hængte den tidligere generaldirektør fra DR, Kenneth Plummer, ud på facebook.

Se også: To svenske kvinder blander sig i kopikrig mellem iværksætter og Plummer: Det er VORES ide!

Kenneth Tram beskyldte Plummer og hans firma Roland A/S for at have tyvstjålet en ide til en mikrofon-vindhætte til mobiltelefoner, som Tram havde solgt siden 2015 og havde vist til Plummer under et møde.

Seks måneder efter mødet fandt sted, så Tram sin ide solgt i Netto. Ideen var produceret af Roland A/S, og det fik iværksætteren til tasterne.

Facebook-opslaget gik viralt og blev delt over 17.000 gange. Kenneth Plummer truede med injuriesag og dementi, og Netto valgte at fjerne varen på grund af sagen.

Kenneth Plummer har til flere medier fremvist dokumentation for, at hans firma igangsatte produktionen i sommeren 2016, mens mødet mellem Plummer og Tram først fandt sted den 26. februar i år.

Se også: Plummer om kopi-sag: Det er groft injurierende

Efter flere dages stilhed forklarer Kenneth Tram sig nu i et langt opslag på sin Facebook-profil

- Der er så mange mistænkelige faktorer som gør, at jeg i mit facebook opslag anfører, at Kenneth Plummer har ladet sig inspirere alt for meget af min idé (kalder ham en tyv, hvilket var dumt), da jeg i en blanding af skuffelse, raseri og affekt udtrykker mig på Facebook. Hvis der er noget, jeg beklager i denne sag, så er det, hvis de ord har medvirket til, at Kenneth Plummer er blevet truet, skriver han i opslaget.

Tog jeg fejl?
Kenneth Plummer har tidligere sagt til Ekstra Bladet, at han via sin advokat havde afleveret et brev til Kenneth Tram, hvor Ronald A/S kræver tilbagetrækning, dementi og berigtigelse i forhold til de beskyldninger Kenneth Tram har postet på sin Facebook-profil.

- Og det har vi givet ham en frist til. Og det er klart, at hvis han ikke overholder den frist, så kommer stævningen. Og stævningen handler om, at vi føler os krænkede i forhold til straffeloven og markedsføringsloven og ansvarsloven, sagde Plummer tidligere på ugen til Ekstra Bladet.

Se også: Kopikrig eksploderer: Her er Plummers ultimatum

Og injuriesagen forholder iværksætteren sig også til i opslaget.

- Jeg har gennemgået forløbet i mit hoved igen og igen, og jeg står ved, hvorfor jeg skrev, som jeg gjorde, d. 11. juni? Hvorfor skulle Plummer sætte et møde op med Descom og mig, hvis Ronald A/S allerede havde produktet i sortiment? Hvordan kan jeg tro andet end, at de ikke havde det, oven på Plummers begejstrede modtagelse af phoamy?

Men om Tram fortryder, at han beskyldte Plummer for tyveri, kommer han ikke ind på.

- Hvordan kan jeg tro andet, end at Ronalds produkt er en efterligning, når Descom var så længe om at returnere varen? Hvordan kan jeg tro andet, når Descom mener produktet skal langt længere ned i pris, og det så efterfølgende ligger til salg for 20 kr. i Netto, skriver han.

Det har ikke været muligt at få en opfølgende kommentar fra hverken Plummer eller Kenneth Tram.

Sagen kort

assa.png

Søndag 11. juni anklager iværksætteren Kenneth Tram fra firmaet Phoamy Kenneth Plummer og hans firma Roland A/S for at have kopieret en såkaldt vindhætte til mobiltelefoner, som Phoamy har solgt siden slutningen af 2015.

Det sker i et Facebook-opslag, der senere går viralt. Her påstår Tram, at Plummer har tyvstjålet idéen til vindhætten, efter at de to herrer sad til møde sammen i februar 2017.

Plummer afviser kategorisk og fremviser overfor Ekstra Bladet to ordrebekræftelser på vindhætten fra sommeren 2016. Det skal bevise, at han ikke stjal ideen.

Plummer truer nu Kenneth Tram med en stævning, hvis ikke han trækker sit Facebook-opslag tilbage og kommer med et dementi.

Roland A/S er kendt for at have mange kopi-sager. Ifølge TV2 har der mindst været otte andre lignende sager.

40 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere