Først den gode nyhed: Unge mellem 15 og 29 år ryger færre cigaretter, end de gjorde for et år siden.
Det viser en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, der sammenligner unges rygevaner i 2020 og 2021.
I Kræftens Bekæmpelse er projektchef for tobaksforebyggelse Niels Them Kjær sikker på, at det er den politiske beslutning om at sætte afgiften op, der slår igennem.
Fra 1. april 2020 steg prisen på en pakke cigaretter fra cirka 40 kroner til 55 kroner.
- Det er virkelig en god nyhed, at de unge ryger færre cigaretter. Faldet betyder, at der i fremtiden vil være færre af de årgange, der får lungekræft, end blandt dem der er lidt ældre, siger Niels Them Kjær
Til gengæld er der flere, der damper på e-cigaretter, lægger en pose med et nikotinprodukt ind under overlæben eller bruger tyggetobak, viser rapporten.
De produkter er på et enkelt år steget fra at blive brugt af 27 procent af de unge til 28,6 procent. Altså af mere end hver fjerde af de i alt 13.530, som deltager i undersøgelsen.
De alternative produkter kan også være sundhedsskadelige og samtidig være det første skridt mod at begynde at ryge cigaretter, siger Niels Them Kjær.
- Begynder man med at ryge e-cigaretter eller bruge tyggetobak, kan det næste blive cigaretter, og det er da bekymrende, siger Niels Them Kjær.
Vejen frem er derfor ifølge Kræftens Bekæmpelse, at der også kommer afgifter på eksempelvis nikotinposer.
- Tobaksindustrien sælger to for ens pris - det er ugens slagtilbud. Konklusionen er, at det, politikerne beslutter sig for at begrænse, begrænses, mens det, de ikke gør noget ved, stiger, siger Niels Them Kjær.
Også Lotus Sofie Bast fra Statens Institut for Folkesundhed mener, at prisstigninger på cigaretter kan være en del af årsagen til, at færre unge ryger.
Også selv om det de første måneder efter prisstigningen stadig var muligt at købe cigaretpakker til den gamle pris.
- Men jeg tænker, at det må være noget af den effekt, der har været, siger hun.
Undersøgelsen er lavet en gang før og vil blive gentaget de kommende år.
