Kræftens Bekæmpelse sætter 6 usædvanlige ting til salg

Går du ekstremt meget op i sundhed og har du omkring 65.000 ekstra i bankbogen, så er du måske den nye ejer af disse maskiner, som Kræftens Bekæmpelse ekstraordinært skiller sig af med

Foto: DBA Guide
Foto: DBA Guide

En telefonboks, et gammelt krigsskib og en racercykel, der tidligere har tilhørt en OL-guldvindende cykelrytter.

Der er stort set ingen grænser for, hvad danskerne kan finde på at sætte til salg på Den Blå Avis. Men det er alligevel usædvanligt, når sælgeren er Kræftens Bekæmpelse, og varen er seks avancerede kropsskannere, der til sammen har en ny værdi på 600.000 kroner.

'Topmodeller'
Organisationen har brugt skannerne i et forskningsprojekt, og de er dét, som Anne Katrine Bolvig Sørensen, teamleder på Kræftens Bekæmpelses studiecenter i Aarhus, vil kalde for 'topmodeller', fordi de er så avancerede, skriver DBA Guide.

- De kan blandt andet måle, præcis hvor meget muskelmasse, du har i højre arm, og hvor meget fedt du har omkring dine indre organer, fortæller hun.

Se også: Disse ting skal UD når kvinder flytter sammen med kæresten

Skannerne kan desuden også bruges til at måle, hvor meget væske man har i kroppen, og om det ligger inde eller uden for cellerne. Det er ifølge teamlederen vigtigt at vide for eksempelvis alvorligt syge patienter, fordi skanneren på den måde kan hjælpe til at afsløre store væskeansamlinger i kroppen.

Se også: Disse ting skal UD når mænd flytter sammen med kæresten

- Skannerne er ret mange penge værd, så hvis vi får solgt dem alle seks, har vi faktisk råd til at ansætte en forsker i et helt år på projektet. Det vil betyde, at vi vil kunne analysere på projektets data noget før, og dermed bringe ny viden om for eksempel forebyggelse af livsstilssygdomme, siger Anne Katrine Bolvig Sørensen til DBA Guide.

Oplagte til fitness-fanatikere
De seks skannere er sat til salg for henholdsvis 50.000 og 65.000 kroner. To af dem, hvis garanti er udløbet, er billigst, mens de fire dyreste stadig har et år tilbage af garantien. Maskinerne kan ifølge teamlederen eksempelvis bruges, hvis man er interesseret i at vide, hvilken kropsdel man bør træne mere for at få flere muskler og ramme en bestemt fedtprocent eller reducere fedtet omkring sine indre organer.

-Skannerne ville være oplagte at købe for diætister, elitesportshold eller kommunale sundhedscentre. Jeg forestiller mig også, at skannerne kunne gøre nytte på træningsfokuserede højskoler og efterskoler eller i de mere hardcore fitnesscentre, siger hun.

Har du ikke lige råd til en kropsskanner, så var det måske en idé at tjene nogle gode penge på noget af dit gamle Lego. Der er nemlig en del klodser, der er steget meget i værdi, siden du købte det. Se her, om du kan score kassen.

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere