En 49-årig kræftramt mor, der kæmper med sorgen over sin myrdede teenage-søn, har fået to parkeringsbøder på en parkeringsplads foran et hospital, hvor hun går til intensiv kræftbehandling.
Tania Morris fra byen Burslem i Stoke on Trent i England var forfærdet, da hun tirsdag i sidste uge efter fem timer på Royal Stoke Universitets Hospital vendte tilbage til sin bil og opdagede en parkeringsbøde på 50 pund svarende til ca. 450 kroner i forruden.
Den 49-årige kræftpatient havde allerede i forvejen fået en anden p-bøde sidste sommer, mens hun også var til kræftbehandling på hospitalet.
Tanias nye p-bøde blev udskrevet, kun 16 måneder efter at hun blev overfaldet af sin ekskæreste, Robert Goodwin, i august 2018. To måneder efter slog Robert Goodwin hendes 19-årige søn ihjel med en hammer, før han begik selvmord.
Det skriver flere medier, heriblandt Stoke on Trent Live og Mirror
Artiklen fortsætter under billedet ...
- Jeg var lidt sent på den og efterlod min bil på 'gule linjer'. Jeg tilbragte cirka fem timer i cancer-centret, hvor jeg fik at vide, at min kemo-terapi ikke virkede. Da jeg efterfølgende fik øje på p-bøden, havde jeg lyst til bare at give op. Det knuste mit hjerte med al den modgang, siger Tania Morris og tilføjer:
- Jeg har fået nok af det hele. Min kræftsygdom gjorde det umuligt for mig at sørge over min dræbte søn. Hele mit liv er sat på pause.
Tanias mor, 69-årige Viv Morris, arbejder nu hårdt på at få annulleret den sidste p-bøde.
- Vi kan ikke engang forstå, hvad min datter har gjort galt. Hun betalte for en p-billet og fremviste sit blå handicap-skilt på instrumentbrættet. Vi har altid troet, at at folk med tilladelse til handicap-parkering kan parkere på dobbelte gule linjer. Bilen blokerede på ingen måde fortover. Der var andre biler i nærheden, der ikke havde fået bøde. Tania var den eneste, der fik en bøde, fortæller Viv Morris.
En talsmand fra hospitalsvæsenet udtaler, at der nu arbejdes på at gøre parkerings-mulighederne bedre:
'Vi anbefaler, at Tania Morris kontakter APCOA, der på vores vegne er ansvarlig for parkeringspladsen. Hun kan bede dem om at genoptage hendes parkerings-sag'.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.