Kræftramte Luca fanget i Danmark: Kan ikke komme hjem til Italien og dø

De nybagte forældre Chloe og Luca Di Mambro går igennem deres livs værste mareridt, samtidig med at coronakrisen raser

I midten af februar vurderede Sundhedsstyrelsen, at der var en meget lille risiko for, at coronavirus kom til Danmark. Det viste sig ikke at holde stik, og de seneste uger er en række voldsomme tiltag blevet sat i søen. Blandt andet blev vandpibecaféer lukket ned. Video: Byrd/Kasper Løjtved og Jacob Waage, Per Rasmussen, Christer Holte, Ernst van Norde, Josephine Fontenay, Ritzau. Redigering: Kristian Hansen, Signe Skov.

Mens de fleste danskeres øjne disse dage er rettet mod tv-skærmen og den næste opdatering om coronaudviklingen i Danmark, sidder to nybagte forældre på Rigshospitalets Patienthospital og holder om hinanden.

For otte uger siden blev de forældre for første gang til sønnen og ønskebarnet, Loui, og for seks uger siden fik 39-årige Luca Di Mambro konstateret uhelbredelig kræft.

- Vi nåede lige at have to lykkelige uger i babyboblen, da vi fik nyheden om Lucas' kræftdiagnose, og nu sidder vi her og taler om døden. Det er meget surrealistisk, fortæller den 32-årige mor Chloe Di Mambro til Ekstra Bladet.

Vil hjem og dø
Luca Di Mambro kommer fra Italien, mens hustruen, Chloe, er fra Skotland. De seneste seks år har de boet sammen i Danmark, hvor de har tænkt sig at blive gamle. De tror på mirakler, fortæller hun, for mirakler skal der til.

- Min mand er meget stærk, men inderst inde ved vi jo godt, hvilken vej det går. Luca har et stort ønske om at rejse hjem til sin familie i Italien for at dø. Han vil gerne have sin familie omkring sig, men han kan ikke rejse på grund af sit helbred, og hans familie kan ikke komme til Danmark på grund af coronasituationen, siger Chloe Di Mambro.

Familien bor i en rød zone i Norditalien og må ikke forlade deres hjem, fordi landet er lukket ned og har indført udgangsforbud. Og selv hvis de får lov til at forlade landet helt undtagelsesvist, må de ikke komme ind på hospitalet, fordi de kan være smittebærere uden at vide det.

Surrealistisk bryllup
Parret mødte hinanden for seks år siden på en restaurant i København, hvor hun var manager og han kok. Lynet slog ned, og de to besluttede at flytte ud af byen og starte deres eget sted og få en familie sammen.

For tre år siden blev de forlovet, men drømmebrylluppet er droppet. I stedet besluttede de at blive hasteviet på hospitalet 13. marts.

- Vi overvejede at blive gift på rådhuset, men på grund af coronasituationen skulle vi vente flere uger med papirarbejdet. Og ingen af os ved, om vi har et par uger sammen. Så jeg blev døbt nede i hospitalets kælder, og dagen efter blev vi gift.

- Det var det mest surrealistiske, jeg har prøvet, men det var faktisk meget smukt. Vi var bare os to, vores søn, min mands bror og tre venner. Luca kan ikke gå mere, og han har mistet 90 procent af synet, fordi kræften har spredt sig, men den dag handlede det ikke om sygdom, fortæller Chloe Di Mambro.

Artiklen fortsætter under billedet...

Luca og Chloe
Luca og Chloe
 

Lokalsamfundet er som familie
Midt i sorgen over at se deres fælles fremtid smuldre har familien fundet lyspunkter i lokalsamfundet, hvor de bor.

- For to år siden faldt vi for et sted langt ude på landet i Gundestrup ved Odsherred, som vi elsker, og hvor vi havde tænkt os at blive gamle sammen. Det er tæt på vandet, og så har vi knoklet for at starte vores eget sted op sammen, siger Chloe Di Mambro.

Sammen driver de to restauranten Nostro Gundestrup, hvor man kan få italienske delikatesser.

- Selvom restauranten ligger midt ude i ingenting, oplever vi den største støtte fra vores lokalsamfund. Ikke nok med at de kører en halv time for at spise hos os, så har de virkelig været der for os i den her svære tid. De kommer og går med vores hund, handler ind for os og knokler i restauranten, mens vi er på hospitalet.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Landsbyen er virkelig blevet vores familie, siger Chloe Di Mambro.

Planlægger stor fest
Til maj fylder Luca Di Mambro 40 år, og selvom han i dag hverken kan gå eller se andet end skygger, fordi kræften har gjort sit indtog i hans krop, er familien ikke i tvivl om, at han skal fejres med en stor fest. Hvis han lever så længe.

- De sidste to år har vi knoklet i døgndrift for at få vores livsværk, restauranten, op at køre. Vi har arbejdet fra morgen til aften for at komme dertil, hvor vi er i dag, så vi har mange ting at fejre. Den, Luca, vores søn, Loui, fortæller Chloe Di Mambro.

- Luca drømmer om at lære Loui at lave mad. Vi giver ikke op.