Krænkende coronaopsporing: - En decideret giftig arbejdsplads

Flere medarbejdere fra Styrelsen for Patientsikkerheds smitteopsporing fortæller om krænkende adfærd, forskelsbehandling og nedværdigende kommentarer

Tidligere ansatte fortæller om giftigt arbejdsmiljø hos smitteopsporingen.

Følg Samfund

På papiret har de været Danmarks helte under hele coronapandemien.

De ansatte hos smitteopsporingen under Styrelsen for Patientsikkerhed er dog blevet behandlet som alt andet end dét, når de er mødt på arbejde.

Ekstra Bladet kan i dag afsløre, hvordan de danske corona-helte dagligt er blevet mødt med trusler, straffe, krænkende adfærd og forskelsbehandling, som påvirker nogle medarbejdere så meget, at de bliver syge.

To tidligere medarbejdere står nu frem med deres beretninger om det horrible arbejdsmiljø.

Der ud over er Ekstra Bladet kommet i besiddelse af en intern arbejdspladsvurdering (APV) og talt med en række anonyme kilder, som bekræfter, at arbejdsforholdene er elendige hos smitteopsporingen.

- Generelt bærer besvarelserne i APV-rapporten præg af en virksomhed, der er i krise. Den bærer ligeledes præg af inkompetence og samarbejdsproblemer med mange daglige konflikter, fortæller Henrik Gliese, der er ekspert i arbejdsmiljø og direktør hos Arbejdsmiljøeksperten.

En af dem, der har oplevet de dårlige arbejdsforhold på egen krop, er Ali Mohammad. Han var ansat under Styrelsen for Patientsikkerhed i lidt over to måneder, men blev fyret i slutningen af september.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ali Mohammad ville aldrig anbefale nogen at søge jobbet hos smitteopsporingen. Foto: Ekstra Bladet
Ali Mohammad ville aldrig anbefale nogen at søge jobbet hos smitteopsporingen. Foto: Ekstra Bladet
 

Han har siden sin fyring fået en lægeerklæring, hvor der står, at han er stress-ramt og ude af stand til at tage et nyt job foreløbigt.

En lægeerklæring, Ekstra Bladet har set.

Ali Mohammad er sikker på, at det er jobbet hos smitteopsporingen, der har gjort ham syg.

- Der var blandt andet forskelsbehandling, nedladende kommentarer og systematisk overvågning på arbejdspladsen, fortæller han og fortsætter:

- Jeg har aldrig i mit liv været så stresset, som efter at have arbejdet hos smitteopsporingen. Det er en decideret giftig arbejdsplads. Hele behandlingen har givet mig en følelse af magtesløshed. Jeg føler mig som ingenting.

Ud over Ali Mohammad har Ekstra Bladet også talt med Kristoffer Laukamp og Marius Due Mikkelsen. De har begge som Ali været ansat i smitteopsporingen, og de fortæller også om en krænkende arbejdsplads.

Marius Due Mikkelsen er blevet påvirket i sådan en grad, at han ifølge ham selv har udviklet angst efter sit fyringsforløb.

- Når jeg ser politiet i dag, får jeg det fysisk dårligt, fortæller Marius Due Mikkelsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Marius Due Mikkelsen arbejder i dag for sin storebror. Han frygter 'voksenjobs', efter sin tid hos smitteopsporingen. Foto: Ekstra Bladet
Marius Due Mikkelsen arbejder i dag for sin storebror. Han frygter 'voksenjobs', efter sin tid hos smitteopsporingen. Foto: Ekstra Bladet
 

Kristoffer Laukamp arbejdede for smitteopsporingen i tæt på ni måneder, Ali Mohammad i lidt over tre, og Marius Due Mikkelsen nåede kun at være der en enkelt måned.

Se Ali Mohammad og Marius Due Mikkelsen i videoen øverst i artiklen.

Ansat som vikarer
Da Styrelsen for Patientsikkerhed fik ansvaret for Danmarks smitteopsporing, havde de pludselig brug for en stor medarbejder-opjustering. De gik fra cirka 300 medarbejdere til over 3000. Måden, de gjorde det på, var, at de gennem vikarbureauet Moment ansatte en masse vikarer - som de stadigvæk gør.

Vikarerne er dem, du får i røret, når du taler med smitteopsporingen. Selvom det er vikarbureauet Moment, der ansætter dem, så er det Styrelsen for Patientsikkerhed, der har ansvaret for medarbejderne.

Fordi der var så mange vikarer ved telefonerne, havde man brug for, at nogen kunne administrere dem. Den rolle blev uddelt til andre vikarer, som fik rollen 'team-ansvarlig'. Det betyder i al enkelthed, at vikarer leder vikarer.

Og lige præcis dén form for ledelsesstruktur har vores kilder og rapporterne rettet skarp kritik mod.

- Nogle af de team-ansvarlige blev magtliderlige og troede, de kunne styre alt. De overvågede, straffede og var nedladende over for os, der ringede ud til folk, fortæller Ali Mohammad.

Konfrontation: - En ledelsesstruktur, der fungerer

 

Ekstra Bladet har talt med vicedirektøren om den ledelsesstruktur, som får tydelig og skarp kritik fra både eksperter, Arbejdstilsynet og medarbejderne.

Hun mener, ledelsesstrukturen fungerer.

Samtidig påstår hun, at ledelsen altid følger op, når der er konflkter.

Men det har ledelsen åbenbart glemt under Alis fyring.

- Hvad betyder, at I følger op i ledelsen?

- Når jeg får en henvendelse omkring en konkret sag, så følger jeg op over for de involverede. Hvad er op og ned i den konkrete sag, så den kan løses.

- Jeg har alle mailkorrespondancer mellem dig og Ali. Og du har svaret på hans fyringsforløb, men kun at du har modtaget den. Er det at løse en konflikt?

- Det er rigtigt, at jeg ikke har taget fat i Ali.

- Hvorfor ikke?

- Fordi Ali ikke var ansat hos os.

- Men han blev jo fyret af jer?

- Jeg kan ikke gå så dybt ned i en konkret sag. Helt generelt tager jeg fat i de involverede. Jeg følger konkret op på de konkrete henvendelser.

- Bare ikke med Ali?

- Jeg kan ikke gå ned i den konkrete sag.

- Når jeg læser APV-rapporten og taler med mine kilder, virker det som om, det er måden, smitteopsporingen er bygget op på, der skaber problemerne. Især med de teamansvarlige. Har man overvejet at ændre noget i forhold til dem, der har ansvaret. Så de, der har ansvaret, faktisk har ledelseserfaring?

- De teamansvarlige har fået en ny rolle her den 1/9.

- Ali blev fyret den 28/9, og det gjorde han på grund af en bestemt TA’er, som flere beretter har været voldsom.

- Vi overvejer løbende at sige hov, er vi rigtigt organiseret. Hvordan styrker vi kommunikationen og den ledelsesrolle, som vikarer har.

- Er jeres ledelsesstruktur god nu?

- Den ledelsesstruktur vi har nu, har vi valgt. Vi ville ikke vælge den, hvis ikke den var hensigtsmæssig.

- Okay. Så den fungerer?

- Vi arbejder hele tiden på at sige: Hvordan sikrer vi en god og gennemsigtig ledelse nu.

- Okay. Så den fungerer nu?

- Ja. Det gør den.

- Okay. Det er en god måde, det fungerer på nu.

- Nej. Jeg siger ikke, at alting fungerer godt. Vi har en struktur, vi har valgt, fordi vi mener, den er hensigtsmæssigt.

- Og vi følger hele tiden op på at sige: Fungerer den, som den skal?

- Men I har jo intet ændret, siden smitteopsporingen startede.

- Vi ændrede det den 5/9, hvor politiet smuttede.

- Det kan jeg forstå. Men at politiet smuttede, har vel ikke ændret den måde, de teamansvarlige har reageret på. Tværtimod har de teamansvarlige vel fået mere at skulle have sagt. Man har vel lagt mere ansvar hos de team ansvarlige. Er det rigtigt forstået?

- Ja. Det er rigtigt forstået.

- Altså de selvsamme team ansvarlige, som APV-rapporten retter skarp kritik af, og som er dem, der er en stor årsag til problemerne hos smitteopsporingen?

- Ja.

Hverken Ali Mohammad, Kristoffer Laukamp eller Marius Due Mikkelsen har fået besked fra ledelsen i Styrelsen for Patientsikkerhed efter deres fyringer.

'En virksomhed i krise'
Udover de tre vidnesbyrd og aktindsigterne fra Arbejdstilsynet er Ekstra Bladet også kommet i besiddelse af en arbejdspladsvurdering (APV) og fået Henrik Gliese, der er ekspert i arbejdsmiljø og direktør for ARBEJDSMILJØEksperten, til at vurdere rapporten.

Og meldingen er klar: Der skal gøres noget.

- Mange medarbejdere og ledere har et lavt engagement og en lav motivation, fortæller Henrik Gliese og fortsætter:

- Samtidig er der store mangler på både ledelses-, kommunikations- og organiseringsniveau. Det skaber stor utilfredshed blandt medarbejderne, dårlig ledelse og dårlig intern information i firmaet.

Henrik Gliese bliver bakket op af fagforeningen HK, der repræsenterer vikarerne. HK er også fuldstændig uforstående over for den måde, medarbejderne bliver behandlet på hos smitteopsporingen.

De har nemlig oplevet et utal af henvendelser fra nuværende og tidligere medarbejdere under smitteopsporingen, der alle har oplevet brutale arbejdsforhold.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jonstruplejren i Ballerup er en af de lokationer, hvor medarbejderne har oplevet dårlige arbejdsforhold. Foto: Jonas Olufson
Jonstruplejren i Ballerup er en af de lokationer, hvor medarbejderne har oplevet dårlige arbejdsforhold. Foto: Jonas Olufson

I en mail fortæller Dennis Alex Jørgensen, der er formand for HK Stat Hovedstaden, til Ekstra Bladet, at forholdene hos smitteopsporingen ses som 'fuldstændig horrible'.

'Den slags burde ikke kunne finde sted på nogen statslig arbejdsplads. Og det gør ikke sagen spor bedre, at medarbejderne formelt set er vikarer, som staten køber ind via et privat vikarbureau,' skriver han og uddyber:

'Det skal ikke være nogen undskyldning for, at medarbejderne udsættes for en ledelsesstil, som Arbejdstilsynet betragter som potentielt sundhedsskadeligt. Det skal stoppe nu.'

Coronaopsoringen i kaos
Det er ikke kun det psykiske arbejdsmiljø, der har alvorlige problemer hos smitteopsporingen.

Ekstra Bladet kunne i går afsløre, at der tilbage i december og januar måned var krise i de fysiske rammer hos smitteopsporingen under Styrelsen for Patientsikkerhed.

Dengang var ingen afstandskrav, ingen mundbind og alt for små lokaler hverdagen hos smitteopsporingen - og det var i en tid, hvor coronapandemien buldrede løs. Det stod så slemt til, at Arbejdstilsynet kom med strakspåbud.

Artiklen fortsætter under videoen ...

En tidligere ansat fortalte lørdag, hvordan smitteopsporingen brød coronareglerne

Arbejdspladsen var dømt til et smitteudbrud, og smitteudbrud kom der. Flere kilder beretter om, at knap 60 medarbejdere blev smittet med coronavirus ved årsskiftet.

- Der var simpelthen ikke styr på noget som helst, fortæller Kristoffer Laukamp, som var ansat under styrelsen i ni måneder.

Ud over de 60 smittede blev en masse også sendt hjem som nærkontakter. Knap 30 mennesker per smittet. Det vil sige, at der ifølge vores kilder blev sendt omkring 1800 mennesker hjem.

Disse regler brød smitteopsporingen

Smitteopsporingen var eksperterne, der fejlede egne råd. Her er helt konkret de regler, de brød, ifølge Arbejdstilsynet.

 

1. Arbejdslokalerne var for små. Helt præcist var de 12,5 kvadratmeter, og på de kvadratmeter sad der fire medarbejdere med mindre end én meters mellemrum.

 

2. Afstandskrav blev ikke overholdt. Dengang var afstandskravene på to meter.

 

3. De ansatte benyttede sig hverken af mundbind eller visir.

 

4. Ingen af de små arbejdsrum var med mekanisk ventilation. Og der var ingen regler om udluftning.

 

5. Medarbejdere bevægede sig frit fra rum til rum, uden der var forbehold.

 

6. Der var ingen markeringer, der anviste afstandskrav/kontaktpunkter.

 

7. De ansatte sad ikke i faste lokaler. Det betyder, at de om mandagen kunne sidde i lokale 1, stol 4, og om tirsdagen kunne sidde i lokale 12, stol 2.

Så tæt sad smitteopsporingen, mens de arbejdede, tilbage i januar måned. Foto: Arbejdstilsynet
Så tæt sad smitteopsporingen, mens de arbejdede, tilbage i januar måned. Foto: Arbejdstilsynet

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby