Kræver hundevæddeløb bandlyst efter 1000 dødsfald på ét år

En rapport fra foreningen bag hundevæddeløb i Storbritannien viser, at 1000 væddeløbshunde døde sidste år

Flere organisationer vil forbyde hundevæddeløb i Storbritannien. Foto: Colourbox
Flere organisationer vil forbyde hundevæddeløb i Storbritannien. Foto: Colourbox

Flere organisationer vil forbyde hundevæddeløb i Storbritannien.

Udmeldingen kommer på baggrund af en rapport, der viser, at omkring 1000 hunde af racen greyhound døde i Storbritannien i 2018 som følge af hundevæddeløb.

Se også: Heltehunden Ping Pong redder nyfødt baby

Tallene kommer fra organisationen bag væddeløbene, Greyhound Board of Great Britain (GBGB), skriver det britiske medie The Guardian.

GBGB vil kigge på, hvordan man kan forbedre levevilkårene for hundene for at undgå så mange dødsfald.

Men det mener ngo'en Greyt Exploitations, der kæmper mod dårlig behandling af greyhounds i Storbritannien, ikke kan lade sig gøre, da skaderne sker på grund af de ovale baner, der bliver brugt til væddeløbene.

Ifølge rapporten blev hundredvis af hunde aflivet på grund af for høje behandlingspriser og 'manglen på andre muligheder end væddeløb' for hundene. Derudover var det umuligt at finde et passende hjem til nogle af de pensionerede hunde.

Omkring 250 greyhounds blev aflivet på væddeløbsbanen af 'humane grunde', snesevis er registrerede under 'pludselige dødsfald' og 190 hunde døde, da de ikke var egnet til at blive adopteret, står der i rapporten.

GBGB oplyser, at dødsfaldene er unødvendige og lover at få dem fjernet fra sporten.

Se også: Dyreværn i chok: - Den tyndeste hund vi har set

Ngo'en Greyt Exploitation mener, at flere hundrede hunde forbliver i forretningsmæssige forbindelser efter deres pension fra sporten. GBGB's lovning på at gøre det mere humant for hundene kan ikke gøre op for de tusinde døde hunde, udtaler ngo'en.

- Sandheden er, at hundredvis af hundene, der er registreret som 'pensioneret' af GBGB, forbliver i spillet hos kenneler, der ikke er statsgodkendte, for at avle eller donere blod, siger koordinator hos Greyt Exploitation Trudy Baker til The Guardian.

Organisationen League Against Cruel Sports vil helt have udfaset sporten, siger den til mediet.

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere