Kraftig blæst: Advarsel ved broer over hele landet

Hold godt fast i rattet, lyder opfordringen fra Vejdirektoratet

Over hele landet giver den kraftige blæst trafikale udfordringer.

Det forklarer Vejdirektoratets pressevagt.

- Der er godt gang i blæsten, så hvis man absolut skal ud og køre, så gælder om at holde godt fast i rattet, køre forsigtigt og måske også sænke farten lidt, lyder opfordringen fra vagtchef Jakob Riis-Petersen.

På Øresundsbroen, Storebæltsbroen, Farøbroen og Vejle Fjordbroen frarådes desuden kørsel med vindfølsomme køretøjer.

- Det er ikke helt ufarligt, og det gælder det hele landet. Det flår godt og grundigt i køretøjerne derude.

Storebæltsbroen risikerer at lukke for trafik i fire timer tirsdag eftermiddag. Det skriver selskabet bag forbindelsen tirsdag formiddag.

Det er den kraftige blæst, der er årsag til varslingen, som er gået ud via Twitter.

I givet fald kan lukningen stå på i tidsrummet fra klokken 12 tirsdag til klokken 16, lyder det. Desuden kan yderligere en lukning komme på tale natten til onsdag.

Bilisterne opfordres til at køre på andre tidspunkter.

Ifølge vagtchefen forventer man, at det kommer til at være til helt ud på aftenen.

- Man kan godt køre, hvis man absolut skal, men hvis man kan vente, så vil jeg da helt sikkert opfordre, til at man lader bilen stå og bliver indendøre.

Også hos DMI opfordrer man til, at man tager situationen alvorligt.

- Der er risiko for tagsten, der river sig løs, så man kan jo være uheldig, forklarer DMIs pressevagt Dan Nilsvall til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Lige nu er det værst i det nordlige Jylland, hvor vi ser vindstød af stormstyrke, hvilket vil sige helt op til 25-26 meter i sekundet. Og vinden ser kun ud til at tage til op af formiddagen.

Ifølge vagtchefen kommer blæsten til at vare hele dagen. Det er først hen mod aftenen, at det aftager, men så vil der faktisk komme en ny omgang i løbet af natten, lyder prognosen.

Ekstra Bladet følger situationen..

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere