Kraftig blæst: Fraråder kørsel på Øresundsbroen

Er dit køretøj vindfølsomt, bliver du rådet til ikke at køre over Øresundsbroen

Vindfølsomme køretøjer bliver rådet til ikke at køre over Øresundsbroen lørdag.

Det skriver Vejdirektoratet på Twitter.

'Øresundsbroen fraråder kørsel med vindfølsomme køretøjer pga. vind', skriver de og fortsætter:

'Vi forventer normale vindforhold i løbet af aftenen'.

Vejdirektoratet varsler også om kraftig vind på Storebæltsbroen.

Der er også meldinger om kraftig vind på Lillebæltsbroen og Langelandsbroen.

Delt i to
I den nordvestlige del af Danmark regner det, og i den sydøstlige del blæser det.

Sådan lød meldingen fra DMI tidligere lørdag.

Den kraftige vind, der altså har fået Vejdirektoratet til at sende varsler ud, er jævn til hård vind med vindstød op til kulingstyrke, fortalte vagthavende meteorolog  ved DMI Henning Gisselø tidligere til Ekstra Bladet.

- Her til morgen blæser det også i Jylland, men det er aftagende. Det kommer især til at blæse ved Lolland-Falster og Østersø-egnene. Men det kan faktisk godt være bornholmerne, der får mest vind i dag, sagde han.

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere