Kraftig regn på vej: Her kan der falde 25 millimeter

Vest- og nordvestjyderne kan se frem til kraftig regn lørdag. Resten af landet får spredte byer i løbet af dagen

Få en prognose for hele september her
Følg Samfund

Vest- og nordvestjyderne kan godt finde regntøjet frem i dag, lørdag, for der er risiko for et ordenligt regnskyl.

- Der er varslet mulighed for kraftig regn i Vest- og Nordvestjylland i dag. Op til 25 millimeter regn og måske med torden kan ramme jyderne, siger DMI's vagtchef Trine Pedersen.

Resten af landet får også byger, men mere spredte og knap så kraftige. Temperaturen kommer op på omkring 18 grader, og vinden bliver let til frisk omkring sydvest.

- Jyderne kan godt have regntøj på hele dagen, men resten af landet kan nøjes med at tage paraplyen med sig, fortæller vagtchefen.

Derimod kan bornholmerne nyde godt af sol og klar himmel.

Tag en dukkert
Selv om der er mulighed for kraftig regn, er badevandet stadigvæk forholdsvis varmt på de danske kyster.

Vandtemperaturen ligger omkring 16-20 grader.

- Man kan sagtens tage en dukkert. Det tager længere tid før at vandtemperaturen falder, fortæller DMI's vagtchef til Ekstra Bladet.

 

Mere fra Ekstra Bladet+

Vi kan ikke have en rigspolitichef, der lyver

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind