Kraftig regn sender tusinder på flugt i Brasilien

Den nordøstlige brasilianske delstat Bahia er i december blevet ramt af rekordstore mængder regn

Voldsomme oversvømmelser har ramt Brasilien
Følg Samfund

Kraftig regn og oversvømmelser har sendt over 11.000 mennesker på flugt i den brasilianske delstat Bahia.

Samtidig kæmper lokale myndigheder lørdag lokal tidmed at yde hjælp til folk, der ikke har nogle alternative steder at bo end deres eget hjem.

De kraftige regnskyl har kostet 17 mennesker livet siden november. Det seneste dødsfald fandt sted torsdag, oplyser delstatens katastrofeberedskab.

I alt 4185 mennesker søger i øjeblikket ly, efter at kraftig regn har ramt 19 byer særligt hårdt den seneste uge. Det gælder blandt andet byerne Guaratinga, Itororo og Coaraci i den sydlige del af Bahia.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Flere veje er blevet ødelagt som følge af de store vandmasser i den brasilianske delstat Bahia. Billedet her er fra 12. december. Siden da er der faldet endnu mere nedbør i området. Foto: Isac Nobrega/Ritzau Scanpix
Flere veje er blevet ødelagt som følge af de store vandmasser i den brasilianske delstat Bahia. Billedet her er fra 12. december. Siden da er der faldet endnu mere nedbør i området. Foto: Isac Nobrega/Ritzau Scanpix
 

Det er godt en tredjedel af de i alt 11.260 personer, der ifølge beredskabet er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem.

Lokalregeringen i Bahia har sammen med den føderale regering og andre delstater lørdag igangsat en operation, der skal yde støtte til borgere i de oversvømmede områder.

Den går blandt andet ud på at mobilisere personel, fly og andet udstyr til at levere nødhjælp og rydde veje.

- Vi er fuldt mobiliserede og benytter os af alle tiltag for at sikre den nødvendige støtte til ofrene for de kraftige regnskyl, der ramte Bahia denne jul, siger delstatsguvernør Rui Costa i en videomeddelelse.

Mindst 17 vigtige veje i det berørte område er blokeret på grund af mudderskred og oversvømmelser. Det oplyser Bahias minister for infrastruktur.

Delstaten er i december blevet ramt af rekordstore nedbørsmængder.

Alene i Bahias hovedstad Salvador er der i julemåneden frem til fredag faldet 250 millimeter regn. Det er fem gange så højt som det historiske gennemsnit for december.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.