Kraftigt snefald skyld i flere flyaflysninger

Flere flyafgange mellem Københavns Lufthavn og Arlanda-lufthavnen i Stockholm er aflyste eller forsinkede

Flyselskaberne SAS og Norwegian har måtte aflyse afgange mellem København og Arlanda-lufthavn i Stockholm på grund af kraftige vejrforhold. Foto: Andreas Haubjerg/Ritzau Scanpix
Flyselskaberne SAS og Norwegian har måtte aflyse afgange mellem København og Arlanda-lufthavn i Stockholm på grund af kraftige vejrforhold. Foto: Andreas Haubjerg/Ritzau Scanpix

Flere fly er onsdag forsinkede eller aflyste fra Arlanda-lufthavn i Stockholm.

Det er et kraftigt snefald, der har medført, at kun én bane er åben, hvor flyene skal deles om at lande og lette.

Det skriver svenske SVT.

Samtidig har flyselskabet Finnair annonceret, at de derfor har måttet aflyse 41 afgange.

Aflyste fly
Det har også betydning for flyafgangene mellem København og Arlanda-lufthavn.

- Jeg kan bekræfte, at vi har måttet aflyse nogle afgange på grund af vejrforholdene ved Arlanda, siger Astrid Mannion-Gibson, Senior kommunikationsrådgiver ved flyselskabet Norwegian.

Flyselskabet SAS kan også bekræfte, at de har måttet aflyse flere flyafgange mellem Kastrup-lufthavn og Arlanda.

- Arlanda-lufthavn har kun en bane åben lige nu, så der er stort pres på trafikken. Derfor har vi desværre måttet aflyse en del fly her sen eftermiddag og aften, siger Freja Annamats, leder af medieforbindelserne i Sverige for SAS.

Usikre prognoser
Hvordan udsigterne ser ud for fremtidige flyafgange er svært at spå om.

- Vi prøver nu at booke passagerer om til andre fly og hjælpe dem, så godt vi kan, og vi prøver at sørge for, at trafikken er så god som muligt i morgen. Men vi kan på ingen måde vide, hvad der sker ved lufthavnen i løbet af i nat. Vi håber på det bedste, men det er en svær situation lige nu, siger Freja Annamats.

Står man med sin flybillet i lufthavnen og ikke ved, hvornår man kommer frem mellem Arlanda-lufthavn og Kastrup-lufthavn, skal man holde øje med infoskærmene, lyder rådet fra Freja Annamats:

- Det er svært at sige, hvor stor forsinkelsen bliver. Men vi gør vores bedste for at kommunikere med de berørte.

Det største snefald kom mellem klokken 17 og 19, hvor der er flest flyafgange og -ankomster i Arlanda-lufthavn.

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere