Annonce:
Annonce:

Krig i DSB: 'Folk gider ikke høre på ham'

Forholdet mellem den øverste ledelse i Dansk Jernbaneforbund og DSB-ledelsen er iskoldt, fortæller formand

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde
Annonce:
Følg Samfund

Forholdet mellem formanden for Dansk Jernbaneforbunds formand Henrik Horup og øverste direktør i DSB Flemming Jensen er så iskoldt, at de to ikke taler sammen.

Det fortæller Henrik Horup til Ekstra Bladet.

- Vi taler ikke sammen, siger han og fortsætter:

- Vores forhold er iskoldt. Og det forplanter sig ned gennem systemet også ud lokalt, hvor de nu over hele landet har udtrykt mistillid til ham.

Siden årsskiftet har adskillige lokalforeninger på generalforsamlinger udtrykt mistillid til ledelsen i DSB, og torsdag kom Fredericia som den sidste lokalafdeling med, da omkring 30 lokomotivførere var samlet til en ekstraordinær generalforsamling for områdegruppen stemte for at udtale mistillid til DSB-ledelsen.

Gider ikke høre på ham

Henrik Horup, formand Dansk Jernbaneforbund. Foto: PR
Henrik Horup, formand Dansk Jernbaneforbund. Foto: PR
 

Annonce:

Ifølge Henrik Horup rejser DSB-direktøren lige nu rundt og holder møder med medarbejderne. Men heller ikke det, bliver der kigget med milde øjne på:

Iskold stemning i DSB: Ledelsen er 'fuldkommen utroværdige'

- Folk gider ikke høre på ham, fordi der sker ikke noget, siger han.

Uroen går tilbage til december sidste år, hvor DSB meldte sig ind i Dansk Industri, og i den forbindelse blev såvel lokalaftaler som kotymer sagt op. Siden har parterne forsøgt at få et nye aftaler forhandlet på plads. Ifølge Henrik Horup var meningen, at forhandlingerne skulle være afsluttet 1. juli, men det er nu udskudt til 1. oktober.

- Reelt betyder det, at folk ikke ved, hvad deres løn er efter 1. oktober. Lige nu står vi med en skitse, hvor der ikke er nogen tillæg. Det betyder, at der er nogle grupper, som kommer til at gå 8000 kroner ned i løn, hvis aftalerne ikke bliver forhandlet på plads, siger han.

- Men det er da ikke i dine medlemmers interesse, at du ikke kan tale med Flemming Jensen?

Annonce:

- Nej, det er absolut ikke i vores interesse, at vi ikke taler sammen. Men nu er det ikke ham, som jeg fysisk skal forhandle med, når vi sidder ved bordet, siger Henrik Horup.

- Kom til bordet
- Jeg vil rigtig gerne, at DSB kommer til bordet, så vi finder ud af, hvilke aftaler, der kan fortsætte, så vi kan få ro på tingene igen. Men så længe jeg har 3000 frustrerede medlemmer, der ikke kender deres løn, har de også svært ved at overskue, hvordan produktionen skal gå, siger han.

Torsdag havde DSB 110 sygemeldinger, hvilket er tre gange flere end normalt. Statsbanerne har truet med at slæbe det syge personale i arbejdsretten, hvis situationen ikke forbedres hen over weekenden.

Ekstra Bladet forsøger løbende at få en kommentar fra DSB-ledelsen.

Lokomotivfører midt i konflikt: - Det skaber utryghed og frustration

Ifølge Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker, RUC, bør DSB sørge for at gå i dialog med de ansatte:

- Ledelsen kan ikke regne med, at den alene kan diktere ændringer, uden at det giver negative efterdønninger.

- Nu har DSB taget nogle skridt, der virkelig generer modparten, og så har de nu også en pligt til at prøve at få tingene til at køre igen, siger han.

Aflyste tog og forsinkelser: - Jeg håber ikke det hele bliver lammet

Ekstremt mange sygemeldinger aflyser tog: DSB hiver ansatte i retten

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: