Krise på Rigshospitalet breder sig: Det foruroliger os

Politiken skrev tidligere i dag at fødselschef Morten Hedegaard har sagt sit job op i protest mod travlhed og dårlige forhold. Nu bakker kollegaerne op

Morten Hedegaard (den forreste mand i baggrunden) har oplevet meget. Blandt andet har har været med til at levere seks kongelige børn (Foto: Finn Frandsen/POLFOTO)
Morten Hedegaard (den forreste mand i baggrunden) har oplevet meget. Blandt andet har har været med til at levere seks kongelige børn (Foto: Finn Frandsen/POLFOTO)

Den tidligere chef gennem 14 år på Rigshospitalets fødselsafdeling Morten Hedegaard fortalte i onsdagens udgave af Politiken, at han på grund af dårlige arbejdsforhold og travlhed har valgt at sige sit job op.

Nu spreder den nu tidligere fødselschefs utilfredshed sig som ringe i vandet til hans nu tidligere kollegaer på Rigshospitalet.

Det oplyser Lægekollegiet på Obstetrisk Klinik i en netop udsendt sympatierklæring som TV2 er kommet i besiddelse af.

- Vi deler Morten Hedegaards bekymring for afdelingens fremtid. Som lægekollegaer til Morten Hedegaard foruroliger det os, at man opadtil i systemet og fra politisk hold ikke har været tilstrækkelig lydhør overfor de relevante bekymringer, som Morten Hedegaard har udtrykt gentagne gange, skriver de blandt andet ifølge TV2.

- Skal vi fremover fortsat yde fødselshjælp af den høje kvalitet, som vi dagligt bestræber os på, må de nødvendige økonomiske rammer stilles til rådighed, lyder det.

For få hænder
I forbindelse med sin opsigelse, forklarede Morten Hedegaard, at der er alt for få hænder til at bringe de nye, små liv i verden.

- Betingelserne, vi arbejder under – og som de fødende udsættes for – bliver ringere og ringere. Det er for mig blevet en større og større belastning. Jeg sover dårligt og har gjort det i alt for lang tid, siger Morten Hedegaard til Politiken.

Man løber rigtig, rigtig stærk
Den rutinerede fødechefs exit fik tidligere på dagen formand for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) til at reagere.

- I regionsrådet har vi tilført ekstra midler til fødeområdet, men jeg er ikke i tvivl om, at man løber rigtig, rigtig stærkt på vores fødeafdelinger. Og at det også er hårdt for både ledere og medarbejderne, siger hun og tilføjer, at hun er 'ked af', at Morten Hedegaard har valgt at stoppe.

94 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere