Krisemøde lammer S-togstrafikken

DSB's lokomotivførere har mandag morgen varslet, at de har planlagt et fagligt møde. Derfor mangler der personale, og det lammer togtrafikken i og omkring København

Hvad betyder det helt konkret for morgentrafikken - og hvad er tidshorisonten? DSB's informationschef, Tony Bispeskov, udlægger her situationen. Producer: Martin Lorentsen

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Hvis din mandag i forvejen er træls, så bliver du næppe gladere, hvis du læser videre. For hvis du skal med toget mandag morgen, så skal du væbne dig med tålmodighed.

Flere S-togs strækninger til og fra København er blevet aflyst som følge af en varsling om et fagligt møde blandt lokomotivførerne, ligesom flere tog står helt stille.

Det oplyser informationschef i DSB, Tony Bispeskov, til Ekstra Bladet.

- Tidligt mandag morgen er der sket det, at lokomotivførerne på vores S-tog har varslet, at de er på vej til fagligt mød. Det betyder, at S-tog-trafikken er uregelmæssig fra morgenstunden, men vi holder naturligvis vores kunder orienterede på DSB's hjemmeside, siger Tony Bispeskov til Ekstra Bladet.

På DSB's hjemmeside fremgår det, at det drejer sig om linje F mellem Hellerup Station og Ny Ellebjerg Station, linje C mellem Ballerup Station og Klampenborg Station, linje B mellem Holte Station og Høje Taastrup Station og linje A mellem Farum Station og Solrød Strand Station.

Klokken 07.15 melder DSB, at togene holder stille mange steder.

Valby station mandag morgen. Foto Jens Dresling
Valby station mandag morgen. Foto Jens Dresling
 

Forhandlinger brudt sammen
Ifølge informationschefen har lokomotivførerne fortsat ikke oplyst, om arbejdet er blevet nedlagt, men indtil videre er der blot tale om en varsling af et fagligt møde.

- Det er ikke mit bord, men det er ingen hemmelighed, at der har været nogle forhandlinger i sidste uge mellem DSB's ledelse og personalet, og de brød sammen. Derfor er der nogle ting, som personalet gerne vil tale om, siger Tony Bispeskov.

DSB ved fortsat ikke, hvor længe der vil være problemer, men mødet starter klokken 7.

Et af stridspunkterne mellem DSB's ledelse og personalet er nye arbejdstidsaftaler til erstatning for de aftaler, som DSB opsagde tilbage i december 2017.

Det oplyste Dansk Jernbaneforbund 31. oktober.

'DSB afbrød forhandlingerne d. 30. oktober 2018, da områdegruppernes forhandlere ikke ville acceptere DSBs ultimatum. Forhandlingerne blev genoptaget den 31. oktober 2018 – og til trods for mange forsøg på at finde en løsning, måtte Dansk Jernbaneforbund lidt efter kl. 21.00 erkende et sammenbrud', skrev forbundet.

350.000 personer bruger ifølge DSB hver dag S-toget.

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

1 af 2 Foto: Stine Bidstrup
2 af 2 Valby station her til morgen. Foto Jens Dresling
145 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere